En 53-årig kvinde og hendes 15-årige søn blev torsdag aften ramt af en bil.
På Vilsundbroen i Thisted blev de ramt af en bilist, der kom kørende i høj fart mod Mors og derefter flygtede fra stedet.
Det skriver TV MidtVest.

Kvinden blev fløjet til Aalborg, men hendes skader viste sig ikke at være alvorlige, mens sønnen blev kørt til tjek i Thisted.
Politiet fik senere et afgørende tip fra personer på Vilsund Marked, som pegede på en 18-årig mand fra Fjerritslev.
Da betjente kort før klokken 01.00 ankom til hans adresse, stod bilen i indkørslen og manglede et sidespejl.
Den 18-årige er nu sigtet for blandt andet betydelig legemsbeskadigelse, for at efterlade de påkørte i hjælpeløs tilstand og mistanke om spirituskørsel.
Politiet vurderer også sagen som vanvidsbilisme og har derfor beslaglagt bilen.
En 53-årig kvinde blev torsdag fløjet med lægehelikopter efter en ulykke.