Erik og Gina forelskede sig i Hotel Romantik: Sådan går det nu

“Hotel Romantik” sluttede med noget af en kærlighedserklæring, da Erik og Gina sagde, at de elskede hinanden. Bare et par uger senere flyttede de sammen i Danmark.

Ganske kort inde i anden sæson af ”Hotel Romantik” stod det klart, at Gina Øbakke og Erik Vilen havde en helt særlig kemi. De kom hurtigt i hytten sammen, og kort efter valgte de, at de også gerne ville dele hotelværelse. Hjemme i Danmark fortsatte den tætte kontakt, da optagelserne sluttede.

– Vi besøgte hinanden nogle gange, siger Gina, 70.

– Du kom op til mig for at være der én dag, men du blev der i tre, mindes Erik, 72.

Efter bare 14 dage flyttede de sammen. Erik opsagde sin bolig i Farum, mens Gina har sat sin lejlighed på Stevns til salg. I dag bor de i en lejlighed sammen midt i København.

– Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg skulle bo i ældrekollektiv og var begyndt at kigge på det. Jeg var også ved at læse teologi. Jeg var på femte semester på bacheloren. Jeg sagde allerede nede på Mallorca til Gina, at hun ikke skulle være en residual i forhold til det krævende studie, så det meldte jeg mig ud af, fortæller Erik, der var fast besluttet på, at relationen til Gina skulle vare ved.

– En ting er jo forelskelse, og noget andet er at bruge sin sunde fornuft og dømmekraft. De to ting er vidt forskellige. Når man er forelsket, som vi alle har prøvet, render man rundt som en hovedløs høne, men når først man kan se ud over det, var vi enige om, at det var det rigtige, siger Gina, der allerede mens hun og Erik var i gang med tv-optagelserne på Mallorca begyndte at planlægge, hvordan deres fælles fremtid skulle se ud.

Hurtigt fandt de ud af, at de er enige om det meste, og det er blevet bekræftet, efter de er flyttet sammen.

De kommer begge fra arbejderklassehjem og er mønsterbrydere, ligesom de begge har kræft og har nogle fælles oplevelser i bagagen at kunne tale ud fra. De læser sågar den samme avis, og for nylig har Erik på ny meldt sig ind i Socialdemokratiet – et parti Gina også er medlem af, og som hun tilmed har været borgmester for på Stevns.

– Det med at modsætninger mødes, det er noget sludder. Specielt i vores alder, for det ville skabe alt for mange problemer. Det er netop fordi, vi har den samme baggrund og fælles værdier, og alt det vi deler – ud over at vi er forelskede – at hverdagen er så god, og at vi kan berige hinanden endnu mere, siger Gina.

Gina og Erik nyder livet sammen i København.

Foto: Gregers Overvad

Related Posts

Cihan w pułapce skandalu. Intryga Nusreta wychodzi na jaw, a były mąż przyznaje się do błędu. Cihan po nocy spędzonej za kratami policyjnej celi, gdzie trafił za…

Første møde med kong Frederik på Christiansborg

Så blev der taget hul på et nyt kaptitel i forbindelse med vigtig tradition  Tirsdag formiddag deltog kong Frederik i det første Statsråd på Christiansborg Slot efter…

Andrea Elisabeth Rudolph er tilbage i direktørstolen

Efter en periode væk fra den daglige ledelse er Andrea Elisabeth Rudolph igen tilbage i direktørstolen. Nyheden har skabt interesse blandt både branchefolk og hendes mange følgere,…

Dronning Mary med overraskende spørgsmål til Tina Müller: Hvem har taget mit diadem?

Et uventet øjeblik skabte smil og latter, da Dronning Mary angiveligt stillede et overraskende spørgsmål til Tina Müller under et arrangement. Med et glimt i øjet spurgte…

Frederik og Mary har et nært forhold til det norske kronprinspar: Mon ikke de har været i tæt kontakt?

BILLED-BLADETs kongehusekspert Marianne Singer er ikke i tvivl om, at kong Frederik og dronning Mary holder sig opdateret omkring kronprinsesse Mette-Marits sygdomsforløb.Onsdag formiddag udsendte det norske kongehus…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page