Er gift med Frederiks nærmeste: Besøgte kongen på slottet mandag morgen

Der var et velkendt ansigt blandt de mange mennesker, som mandag morgen havde taget turen til Christiansborg Slot for at besøge kongen.

Mandag morgen bød på et gensyn med et velkendt ansigt, da kong Frederik åbnede dørene til audiens.

Typisk hver anden mandag afholder kongen audiens på Christiansborg Slot, hvor folk fra hele landet kan takke for en orden, medalje eller en kongelige udnævnelse. Og denne dag var ingen undtagelse.

80 mennesker lagde vejen forbi slottet, og en af dem var Laila Reenberg.

Det viser en liste over gæsterne ved kongens audiens.

Det er ikke første gang, at Laila Reenberg gør sin entré i de kongelige lokaler.

Laila Reenberg er direktør for Styrelsen for Samfundssikkerhed – en stilling, hun har bestredet siden januar sidste år. Hun kom fra direktørstillingen i Beredskabsstyrelsen, og navnlig i den forbindelse har hun deltaget i flere kongelige begivenheder, ligesom hun har taget imod de kongelige familiemedlemmer ved flere lejligheder. Heriblandt bød hun dronning Margrethe velkommen i 2023, da der var faneindvielse på Bornholm, samt prinsesse Marie, da prinsessen besøgte Beredskabsstyrelsens hovedkvarter året forinden.

Laila Reenberg har også tidligere bestredet jobbet som direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det er dog ikke kun i sin egenskab af direktør, at Laila Reenberg har gjort de kongeliges bekendtskab. Hun har også været inviteret med til kongelige fester som ”plus one”.

Laila Reenberg er gift med en af kong Frederiks absolutte nærmeste medarbejdere, nemlig Anders Friis, som er hoffets ceremonimester – en stilling han overtog fra Lasse Harkjær i forbindelse med tronskiftet i 2024.

Sammen deltog Anders Friis og Laila Reenberg blandt andet ved aftenselskabet for kunst og kultur sidste år, ligesom de var gæster ved åbningen af udstillingen ”Kongebarn” på Koldinghus, hvor kongeparret og kronprins Christian deltog.

OPGAVE: Kongeparret og kronprins Christian deltager i åbning af udstillingen "Kongebarn" på KoldinghusSTED: KoldinghusDATO: 20250620JOURNALIST: Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulKong Frederik. Dronning Mary. Kong Frederik. Dronning Mary.

I 2017 blev Laila Reenberg Kommandør af Dannebrogordenen. Mandag morgen var hun så oppe og takke for at være blevet “opgraderet” til Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.

Related Posts

Troels Mylenberg og Lis gør det for børnene: ”Der er ikke noget med at holde igen”

Troels Mylenberg og hans kone Lis har en klar aftale om, hvad der skal ske, og det er med børnene for øje. Troels Mylenberg fik i februar…

Priscilla Presley trækker flere kendte danskere til Falkonersalen

Priscilla Presley holder foredrag i København fredag aften, og det var der flere kendte, der gerne ville opleve. Elvis og Priscilla Presley var kun gift i seks…

Kæmpe overraskelse fra Christian Eriksen: Er blevet far igen

Christian Eriksen afslører nu, at han er blevet far for tredje gang. Der har været stille fra Christian Eriksen, siden han først på sommeren faldt om midt…

Prins Daniel har plötsligt uteblivit från flera planerade kungliga uppdrag under veckan. Både ett besök hos polisen i Stockholm och en resa till Västernorrland har fått genomföras…

Madeleine Westin har jobbat på TV4 i över 30 år och är i dag chef för väderredaktionen. Det är tydligt att hon älskar sitt jobb: – Ingen…

Under en lunch i Wahlgrens värld kommer Bianca Ingrosso och Pernilla Wahlgren in på Biancas barndom och föräldrarnas skilsmässa. Samtalet tar snabbt en dramatisk vändning och slutar…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page