
OPDATERET: Der er fortsat over en times forlænget rejsetid på strækningen.
En 44-årig kvinde er kommet alvorligt til skade ved færdselsulykken på Sønderjyske Motorvej mandag formiddag og er i kritisk tilstand.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Politi Update.
De pårørende er underrettet.
Ulykken skete på Sønderjyske Motorvej M50 i nordgående retning ved Kolding.
Vejen forventes genåbnet inden for 30 minutter, lyder meldingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Berørte, vidner og pårørende kan få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen på tlf. 23 68 60 07 eller 116 006.
Opdateres
Bilinspektørens arbejde
Bilinspektøren tilkaldes til ulykker med stor materiel skade, alvorlig tilskadekomst og dødsulykker.
En bilinspektør arbejder meget systematisk og teknisk på et ulykkessted. Opgaven er ikke at ‘gætte skyld’, men at rekonstruere hændelsesforløbet så præcist som muligt ud fra fysiske spor, køretøjer, teknik og skader.
Bilinspektøren går normalt først i gang med sit arbejde, når den livreddende indsats er overstået og kvæstede personer er bragt bort.
Han skaber først det store overblik over stedet. Bagefter dokumenteres alle oplysninger gennem opmålinger og fotograferinger.
Ulykkesbilernes beskaffenhed er ofte største kilde til opklaringen af en ulykke. Arbejdet sker i tæt samarbejde med politi og læger. Det kan tage flere måneder at udarbejde en rapport.
Rapporten bruges blandt andet til at placere et eventuelt ansvar for ulykken.