Ekspert om prinsesse Isabellas valg: Hun har helt sikkert selv haft en finger med i spillet

Kongehuset har tirsdag meddelt, at prinsesse Isabella skal i militæret for at aftjene sin værnepligt. BILLED-BLADETs kongelige eksperter er helt overbeviste om, at hun selv har truffet beslutningen.
Til sommer bliver prinsesse Isabella student, og det står nu klart, hvad hun skal bruge sin tid efter sommerferien på.

Tirsdag formiddag har kongehuset meddelt, at den 18-årige prinsesse har valgt at aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse efter sommerferien. Hun går dermed i sin storebror, kronprins Christians, fodspor.

– Det er supersejt, og det sender et godt signal til de mange unge kvinder, der også bliver indkaldt til værnepligt. Det viser noget power, og det viser gåpåmod og styrke, at hun vælger den vej, siger hofreporter Marianne Singer om prinsessens beslutning.

Der har i århundreder været tradition for, at de kongelige mænd gør tjeneste i militæret, men for kvinderne har det været anderledes. Prinsesse Isabellas farmor, dronning Margrethe, har ikke aftjent sin værnepligt, fordi det slet ikke var en mulighed for kvinder, dengang hun var ung. I stedet meldte dronningen sig som ung til Det Kvindelige Flyverkorps.

Annonce

– Prinsesse Isabellas valg og ønske om at aftjene værnepligt har en enorm betydning som den rollemodel, hun er. Hun er kvinde og blandt de første hold, der aftjener 11 måneder i trøjen, og hun kan være med til at motivere rigtig mange andre, der måske vaklede lidt, til at gå samme vej. Jeg har allerede fået spørgsmålet: mon hun er blevet tvunget til det? – og nej. Selvfølgelig er hun ikke det. Det er 2026 og prinsesse Isabella er en selvstændig, ung kvinde med tonsvis af integritet, så selvfølgelig er det hendes eget valg. Et valg jeg så er sikker på, at hendes forældre, farmor og sikkert også onkel Joachim, som har gjort karriere i Forsvaret, er meget glade for og stolte af. Her fra hejser jeg flaget for Isabella og alle Danmarks andre seje kvinder – og mænd – i trøjen! siger BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau.

Kongeparret lytter til deres børn
Hofreporter Marianne Singer er også overbevist om, at prinsesse Isabella selv har haft en finger med i spillet i forhold til beslutningen om hendes fremtid i militæret.

  • Vi ved, at kongeparret lytter meget til deres børn, så hvis hun virkelig var imod det, ville det ikke være sket. Vi ved fra hendes 18-års fødselsdagsfejring, at hun var meget inde over beslutningerne, og det er jeg sikker på, hun også har været her, vurderer Marianne Singer, der påpeger, at prinsesse Isabella altid har haft ben i næsen.

Annonce
Det så vi for eksempel, da hende storebror blev konfirmeret. Hendes kommentar til sin mor om, at hun ”var helt væk” gik viralt, og det samme gjorde billederne af prinsesse Isabella fra Smukfest sidste år, hvor hun havde en t-shirt på med teksten ”bollede ham i går”.

  • Hun har altid haft ben i næsen og gået sine egne veje. Det passer godt til hende med militæret, og det skal hun nok klare rigtig godt, spår Marianne Singer.

Udover at prinsesse Isabella helt sikkert selv har et ønske om at aftjene sin værnepligt, mener Marianne Singer også, at det for kongehuset som institution er en klog beslutning, hun har taget.

Annonce

– I de her usikre tider er det meget klogt set fra kongehusets side, at hun skal aftjene sin værnepligt. Hun kunne som nogle af sine kongelige kollegaer tage til udlandet for at studere, men i stedet bliver hun i Danmark og tager sin tørn. Det vil give kæmpe point både til hende og kongehuset. At der er to af kongeparrets børn, som er i militæret, er et meget stærkt signal, siger Marianne Singer og fortsætter:

Annonce

– Jeg tror også, hun vil kunne lide det fællesskab, der er i militæret. Det er noget, hendes far altid har værdsat – det stærke sammenhold der opstår sådanne steder. Hun kunne også have valgt at tage et sabbatår frem for at gå direkte i militæret.

Prinsesse Isabella følger en ny tradition blandt unge, royale kvinder, for i kongehuse rundt omkring i Europa er der efterhånden en del kvinder, som også er gået ind i militæret. Blandt andet har vi set det i både Belgien, Spanien og Norge, hvor tronarvinger er trukket i trøjen. Prinsesse Isabella er ikke tronfølger, men har alligevel valgt en militær retning. Tiden vil vise, om hun fortsætter den vej efter den 11 måneder lange værnepligt.

Annonce

– Hvis hun finder sig godt til rette, kan hun måske godt se mulighederne i at fortsætte, og der er rigtig mange tilbud til unge i militæret i dag i forhold til at videreuddanne sig. Nu får hun i hvert fald et år til at tænke over, hvad hun vil i fremtiden, siger Marianne Singer.

dk7482

Related Posts

Børnehave deler tag med flygtningecenter: Efter tumult ændres sikkerheden

Efter en episode, hvor der opstod tumult på et flygtningecenter, som deler tag med en børnehave, ændres der nu på, hvordan man bedst sikrer børnene. En voldsom…

Børnehave deler tag med flygtningecenter: Efter tumult ændres sikkerheden

Efter en episode, hvor der opstod tumult på et flygtningecenter, som deler tag med en børnehave, ændres der nu på, hvordan man bedst sikrer børnene. En voldsom…

Dronning Marys look var sammensat af flere favoritter: Men én detalje har vi ikke set før

Tirsdag dukkede dronning Mary op i den tyske by Aachen. Her bliver det store ridestævne FEI World Championships Aachen 2026 afholdt i disse dage, og det ville…

Frederik må undvære Mary: Mon hun ser med fra Tyskland?

Onsdag aften går solen i sort, når månen bevæger sig ind mellem jorden og solen. Mange danskere har nok planlagt at skulle se solformørkelsen – en helt…

Chok-tiltale mod far: Anklaget for at vaske børn med klorin

En jysk far er tiltalt for en lang række alvorlige forhold mod sine tre børn. Ifølge anklagemyndigheden blev børnene gennem flere år udsat for en særdeles grov…

Hustruen døde i bilen: Nu falder dommen

Eп 37-årig maпd er idømt пæsteп fire års fæпgsel efter deп tragiske υlykke på motorvejeп, hvor haпs egeп hυstrυ mistede livet. Maпdeп var påvirket, da υlykkeп skete…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page