
Norske dronning Sonja var ved sin søns side, da han tirsdag aften var vært for en middag for Norges statsforvaltere.
I sidste uge var dronning Sonja på arbejdstur til Spanien, og pligterne fortsætter for den 89-årige dronning, der i slutningen af august mistede sin mand, kong Harald.
Tirsdag deltog hun sammen med kong Haakon i en middag for Norges statsforvaltere, der blev afholdt på kongeslottet i Oslo, og her bar dronningen nogle helt særlige smykker, som hun angiveligt har fået af kong Harald.
Dronning Sonja bar matchende diadem, halskæde, øreringe og armbånd, som er meget moderne i deres udtryk, og som The Court Jeweller skriver, at man enten “elsker eller hader”. The Royal Watcher går endda så langt som til at kalde diademet for et “Wonder Woman”- eller “Star Wars”-diadem!

Guldsmykkerne står flot mod dronningens cremefarvede robe.
Foto: Terje Bendiksby/NTB/Ritzau Scanpix
Ifølge bloggen, der skriver i dybden om royale juveler, fik dronning Sonja angiveligt smykke-paruret af kong Harald, da hun fyldte 60 år i 1997.
Smykkerne består af smalle strimler af guld, der er formet i en bue. Smykkerne er drysset med et væld af mindre diamanter, og det centrale ornament på både diadem og halskæde kan skiftes ud med enten diamanter, topas eller turmalin.
Denne aften bar dronning Sonja smykkerne med diamantornamenterne.
Instagram-profilen norwegianroyaljewels skriver, at dronning Sonja ikke har båret paruret i 10 år, og at hun finder det frem nu kan være et tegn på, at hun nu har afgivet “førstedame-smykkerne” til dronning Mette-Marit