
Kongehuset har fredag formiddag udsendt en pressemeddelse om dronning Margrethe.
Dronning Margrethe blev torsdag indlagt på Rigshospitalet i København med hjertekramper.
Fredag formiddag meddeler kongehuset, at dronningen har fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
I pressemeddelelsen lyder det:
“Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der torsdag blev indlagt på Rigshospitalet, har fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Dronning Margrethe bliver, som tidligere meldt ud, på Rigshospitalet nogle dage endnu.
Hendes Majestæt er velbefindende.”
Pressemeddelelsen er underskrevet af kongehusets pressechef Nina Munch-Perrin.
Torsdag lød det at dronningen “er træt, men ved godt mod”.
I dag, fredag beskrives hun som “velbefindende”.