Dramatisk cliffhanger i Sommerdahl: Det skete i virkeligheden under voldsom scene med Laura

Sæsonpremieren på ”Sommerdahl” sluttede med en dramatisk cliffhanger, hvor Mia Helene Højgaards karakter, Laura Sommerdahl, var involveret i en ulykke.

”Åh nej”! Sådan var der sikkert mange ”Sommerdahl”-fans, der tænkte, da sæsonpremieren på den populære serie løb over skærmen søndag aften på TV 2 Charlie.

Afsnit 1 sluttede nemlig med en dramatisk cliffhanger, hvor man så, at Dan Sommerdahls elskede datter, Laura, blev ramt af en bil i høj fart.

Det skete, imens Laura Sommerdahl jagtede karakteren Nikolaj, spillet af ”Badehotellet”-stjernen Morten Hemmingsen, som netop var nået over vejen, da bilen kom.

Morten Hemmingsen spiller Nikolaj i sæson 7 af “Sommerdahl”.

Foto: Henrik Petit/TV 2

Laura Sommerdahl bliver spillet af den tidligere ”Badehotellet”-skuespiller Mia Helene Højgaard, og da BILLED-BLADET mødte hende på et pressemøde fortalte hun om sin egen reaktion, da hun læste manuskriptet.

– Først var jeg chokeret, og så tænkte jeg bare, at det var vildt fedt, fordi jeg fik jeg lov til at lave nogle stunts, og der kom noget drama. Så jeg syntes, at det var virkelig fedt, udbryder Mia Helene Højgaard med et stort smil.

Mia Helene Højgaard spiller Laura Sommerdahl, som bliver involveret i en ulykke, i TV 2 Charlie-serien “Sommerdahl”.

I den voldsomme scene ser man, at Laura ryger op i luften og lander på vejen, da hun er blevet ramt af bilen.

Og her kommer 28-årige Mia Helene Højgaard med en lille afsløring, som seerne måske ikke lagde mærke til.

– Jeg havde en stunt-double, som var så god. Hun var så sej, og jeg lærte et nyt begreb inden for stuntverdenen, der heddet et ”double Mexican switch”. Det var mig, der startede, og så kom hun ind og overtog, og så var det mig, der lå der til sidst. Det hele blev optaget i et take, fortæller hun og tilføjer:

– Det var så fedt at lave, og adrenalinen var helt oppe at ringe!

“Sommerdahl”-stjernen Mia Helene Højgaard.

Mia Helene Højgaard var også glad for, at hun fik mulighed for at spille sammen med sin tidligere ”Badehotellet”-kollega Morten Hemmingsen.

– Jeg var så heldig, at vi skulle lave det her stunt sammen, hvor jeg først skulle lægge ham ned og løbe efter ham. Så vi havde en eller to dage sammen, hvor vi skulle øve det her stunt og lave det til en koreografi. Det var virkelig sjovt og rart at lave det sammen med Morten, fordi jeg kendte ham fra tidligere, lyder det med et smil fra ”Sommerdahl”-stjernen.

Også “Badehotellet”-kollegaen Cecilie Stenspil dukker op i afsnit 1 og 2 af den nye sæson.

Her ses skuespillerne til pressemødet på sæson 7 af “Sommerdahl”.

Peter Mygind, Laura Drasbæk, André Babikian og Mia Helene Højgaard får selskab af Morten Hemmingsen og Cecilie Stenspil i sæson 7 af “Sommerdahl”.

Mia Helene Højgaard må naturligvis ikke afsløre, om hendes karakter, Laura, overlever, eller hvordan historien ender.

Det må seerne vente med at finde ud af til afsnit 2 af ”Sommerdahl”, der sendes søndag den 22. marts på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Related Posts

Björn Ulvaeus dilemma med Agnetha Fältskog – efter uppbrottet 00:32 ABBA-ikonen Björn Ulvaeus har varit i rampljuset i över 50 år, och nu för tiden kan hans…

Lotta Engbergs paus är ett faktum – sambon Mikael Sandström går samma väg. 39 år har gått sedan Lotta Engberg fick sitt stora genombrott, så att säga…

Christian Bauer sörjer sin nära vän Mårten Skogman, som har gått bort. I ett känslosamt inlägg på sociala medier hyllar han friidrottaren.”Du lämnar jordevarvet alldeles för tidigt”,…

Anne Herdorf stoppede revykarrieren i januar: Er blevet herre over sit eget liv

Den svigtende hukommelse fik tidligere på året Anne Herdorf til at sætte punktum for sin revykarriere. Vinterrevyen 2026 i Nykøbing Falster blev det afsluttende kapitel i Anne…

Rasmus Tantholdt står i spidsen for nyt TV 2-program

Rasmus Tantholdt skal stå i spidsen for et helt nyt program på TV 2. I årevis har vi været vant til at se Rasmus Tantholdt rapportere hjem…

Troels Mylenberg var ikke forberedt på lægens besked: Det er en dødsdom

Troels Mylenberg vidste godt, noget var galt, men han anede ikke, at det var en dødsdom, lægen stod klar med. TV 2-vært Troels Mylenberg er manden bag…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page