Det viser sig nu at forholde sig anderledes.

Tidligt om morgenen tirsdag den 16. juli klokken 07.15 i sidste uge kørte en dansk familie galt på motorvejen ved den norditalienske by Bressanone.

Fem personer sad i personbilen – tre børn og to voksne – da de kørte ind i en lastbil, der holdt ulovligt parkeret langs motorvejen.

En 39-årig kvinde blevet efter ulykken erklæret død på stedet, mens en 13-årig pige i kritisk tilstand blev fløjet til San Maurizio-hospitalet i byen Bolzano med en lægehelikopter.

To dage senere – den 16. juli – blev pigen erklæret død på hospitalet. De tre øvrige personer i bilen – en mand og to børn – fik også skader og blev indlagt på hospitalet i Bressanone. Deres tilstand er ikke livstruende.

I dag – torsdag – er Presse-fotos.dk kommet i besiddelse af flere oplysninger om den yderst frygtelige ulykke.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I første omgang rapporterede italienske medier og danske medier – herunder Presse-fotos.dk – at det var en dansk mor, en dansk far og deres tre fælles danske børn, som var til stede i personbilen, da den forulykkede med lastbilen i Italien.

Det viser sig nu at forholde sig anderledes.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er der i stedet tale om en familie, hvor nogle er biologiske, mens andre er sammenbragt.

Manden i personbilen er en 53-årig farfar til den 13-årige afdøde pige. Det var samtidig ham, der var fører af køretøjet, da det forulykkede.

Den 39-årige kvinde, der blev erklæret død på stedet, var kærester med farfaren og samtidig mor til de to øvrige børn, der var til stede i bilen.

Den 39-årige kvinde er altså ikke den biologiske mor til den 13-årige pige, der ulykkeligvis afgik ved døden.

Det er flere personer med indsigt i sagen, der uafhængigt af hinanden oplyser det til Presse-fotos.dk torsdag.

Udenrigsministeriet bekræfter over for Presse-fotos.dk, at to danske statsborgere er afgået ved døden som følge af en ulykke i Italien, men ministeriet kan ikke gå i yderligere detaljer om omstændighederne.

‘Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere,’ lyder det i et skriftligt svar til Presse-fotos.dk.

De tre børn sad ifølge det italienske medie Corriere della Sera på bagsædet af bilen, da ulykken skete.

Den 53-årige farfar kørte bilen, mens den 39-årig kvinde sad på passagersædet.

Ifølge de foreløbige oplysninger fra de italienske myndigheder var bilen på vej mod syd og familien havde netop kørt ind i Italien fra grænsen til Østrig, da den 53-årige farfar mistede kontrollen over den sorte BMW.

Bilen kolliderede med en lastbil, der holdt parkeret langs A22-motorvejen.

Corriere della Sera skriver, at det præcise hændelsesforløb fortsat bliver undersøgt, men at de første oplysninger tyder på, at lastbilen befandt sig i nærheden af en nødholdeplads, da ulykken skete.

Sammenstødets kraft ødelagde stort set bilens forende, og det krævede en omfattende redningsindsats at befri de personer, der sad fastklemt i bilen.

Related Posts

Man bliver nærmest helt lækkersulten! Chokoladebrun er et hit blandt kongelige kvinder

En helt særlig nuance af brun er en royal storfavorit dette efterår. “Chocolate”, “fudge” og “coffee”. Man skulle tro, at vi med de ord befandt os i…

Martin Järborgs första säsong som programledare för Robinson i TV4 blev en stökig historia. Flera deltagare hoppade av programmet på kort tid och Martin tvingades förklara sig….

Bonde söker fru är igång och i år får tittarna följa fyra bönder. Men det är någonting med just de fyra personerna som tittarna reagerar på… Bonde…

Under sommaren och början av hösten har Bianca Ingrossos, 31, nya kärlek haft ett stort medieintresse. Mannen vid namn Fernando Funke Cuesta har Biancas följare fått flera…

Kristin Kaspersen har under sin karriär medverkat i en rad olika program. Men det finns inget program som hon känner lika mycket kärlek till som TV4:s ”Let’s…

LIGE NU: Ædes op af flammer

En stor bygning bliver torsdag hærget af flammer. Både brand- og politifolk er til stede på adressen, efter en melding om brand indgik kort inden middagstid. Klokken…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page