Det var ikke tilfældigt: Dronning Margrethes fætter ville mødes netop her

Det var bestemt ikke tilfældigt, at dronning Margrethes fætter, Michael Bernadotte, greve af Wisborg, ville mødes på et af Københavns mest ikoniske hoteller, da han gav interview til BILLED-BLADET.

Dronning Margrethes 81-årige fætter på sin mors side, Michael Bernadotte, greve af Wisborg, er svensk af nationalitet, opvokset i Danmark og bor i dag i Tyskland.

I forbindelse med et besøg i Danmark stillede han venligt op til BILLED-BLADET til et stort eksklusivt interview.

Spændende historie

Greven havde i den forbindelse et stærkt ønske om, at interviewet skulle finde sted på Radisson Collection Royal Hotel i hjertet af København.
Grunden til, at han gerne ville mødes på det kendte SAS-hotel fra 1960 var, at det er tegnet af den berømte danske designer og arkitekt Arne Jacobsen.
– Det har arkitekturhistorie og er spændende, selv om interiøret, udover et enkelt hotelværelse, desværre ikke er autentisk mere, forklarede Michael Bernadotte ved ankomsten.

Han er selv uddannet arkitekt, og hans passion for arkitektur skinnede igennem fra start til slut under interviewet.

Passioneret arkitekt

Om sin vej til at blive arkitekt fortæller han:

– I 1972 tog jeg min afgangseksamen som arkitekt fra Kunstakademiets arkitektskole i København. Men forinden havde jeg som praktikant om sommeren arbejdet både i London på en tegnestue for byplanlægning, i Helsinki hos den geniale mester Alvar Aalto og i Hørsholm hos Johan Otto von Spreckelsen for at tegne på hans kirke i Vangede. Det var inden, han byggede La Grande Arche i Paris. Han var desuden min lærer på akademiet og en karismatisk personlighed som jeg kan takke for en meget lærerig tid.
Michael Bernadottes første stilling fik han efter at have mødt en gruppe tyske arkitekter under et arkitektmøde i Sverige.
– De tilbød mig at arbejde med Waldorfskoler, som jeg var interesseret i og som fordrede en mere organisk arkitektur. Da det desuden var svært at finde job i Danmark på det tidspunkt, pakkede jeg min kuffert og flyttede til Stuttgart. Siden arbejdede jeg på andre tegnestuer og fik efterhånden mine egne projekter. I årenes løb blev det til forskellige ansvarsfulde opgaver indenfor kultur-, kontors– og industribyggeri samt restaureringer i Syd– og forhenværende Østtyskland samt i Schweiz. Mit sidste byggeri var for et par år siden en Waldorf Kindergarten.
– I dag beskæftiger jeg mig med en del designopgaver som lader sig inspirere af min fars design. Jeg kan sige, uafhængig af vort personlige til tider vanskelige forhold, har jeg altid beundret hans kunstneriske vej til uafhængighed, dygtighed og berømthed indenfor sit fag. Mit arbejde med design har et personligt forsonende træk.

Related Posts

Ulrik Wilbek om sin væsentligt yngre kæreste: Vi har det godt

Den tidligere håndboldtræner bekræfter nu forholdet til sin væsentligt yngre kæreste. I samtalebogen med Claus Elgaard, ”Ulrik Wilbek forfra – hvad jeg har lært om livet”, fortæller…

Er Josefine virkelig den rette kvinde for Dan Sommerdahl? Peter Mygind er ikke særlig optimistisk

Det var ikke kun mord, som Dan Sommerdahl efterforskede i sæson 7 af ”Sommerdahl”, men også, om der foregik noget mellem Josefine og Flemming. Det var tydeligt,…

Maibritt Saerens’ store lykke: Her er hendes private kærlighed og deres søde tvillinger

I krimiserien ”Sommerdahl” har Maibritt Saerens’ krakter Josefine fundet lykken med chefefterforskeren Dan Sommerdahl, spillet af Peter Mygind. I det virkelige liv deler den 54-årige skuespiller livet…

Kommer med opfordring til alle før kæmpe fest for dronning Mary og kong Frederik

Der er lagt op til en festlig begivenhed for kongeparret, der står foran en helt særlig dag.Kong Frederik og dronning Mary står foran en stor og festlig…

Seerne blev efterladt med cliffhanger: Nu afslører TV 2, om der kommer mere Sommerdahl

Søndag løb det ottende og sidste afsnit af ”Sommerdahl” over skærmen på TV 2 Charlie. Dermed var det et farvel til Dan Sommerdahl og hans team på…

Jonas og Trine Vingegaard er grundlæggende enige – men her er de uenige

Der er meget ægteparret Jonas og Trine Vingegaard er fælles om at mene, men på nogle punkter er de også uenige. Jonas og Trine Vingegaard er ikke…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *