
Ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen vender snart tilbage på tv.
Det er ikke længe siden, at man sidst kunne opleve Sofie Linde og Joakim Ingversen på skærmen.
Det var i den seneste sæson af ”Hotel Romantik” på DR1.
Hvis man savner at se ægteparret i sit tv, så er der heldigvis godt nyt.
Det viser sig nemlig, at Sofie Linde og Joakim Ingversen har gået og holdt på en lille hemmelighed, når det gælder et af deres andre populære programmer.
På TV 2’s pressesite er det netop blevet afsløret, at der er premiere på en spritny sæson af ”Linde på Langeland”, imens mange danskere holder sommerferie.
En sommer med Sofie på tv
Sæson 5 af Sofie Linde og Joakim Ingversens populære program byder på hele otte nye afsnit – og der er allerede premiere mandag den 27. juli.
Hvis man er fan af ”Linde på Langeland”, så kan man altså glæde sig til at se, hvordan det går med tv-parrets sommerhus Vennely på Langeland.

Sofie Linde og Joakim Ingversen er klar med sæson 5 af “Linde på Langeland” på TV 2.
Foto: TV 2
I omtalen af sæson 5 lyder det:
”Sofie og Joakim er tilbage i deres elskede sommerhus, Vennely, hvor det sidste gavlværelse skriger på at blive tømt og renoveret. Men det er sommer, solen skinner – og det er meget sjovere med projekter ude i haven”.
For en måneds tid siden afslørede Sofie Linde, at de havde optaget en ny sæson af ”Linde på Langeland” for halvandet år siden, og at der var meget mere på vej. Dog uden at afsløre nogen premieredato.
Annonce
Mange sæsoner
”Linde på Langeland” fik premiere i foråret 2022 og har været sendt hvert år lige siden.
Den seneste afsnit, sæson 4, løb over skærmen i efteråret 2025.
Sæson 5 af ”Linde på Langeland” får premiere mandag 27. juli på TV 2 og TV 2 Play. Der kommer otte afsnit.