
I Serbien er kronprins Alexander lykkelig over at være blevet bedstefar igen.
I Serbien kan royale fans gå på weekend med en glædelig nyhed, for den 16. oktober afslører det serbiske hof i en pressemeddelelse, at prins Alexander og prinsesse Dr Vesna er blevet forældre.
Parret blev gift i september 2025, og nu har de udvidet familien med en lille søn.
Han kom til verden den 13. oktober og har fået navnet Marko Aleksandar, der trækker tråde til bedsteforældre på begge sider af familien.
Både moren og barnet har det godt, lyder det i pressemeddelelsen.
– Med stor lykke og glæde fejrer min hustru, jeg selv og resten af den serbiske kongefamilie den vidunderlige nyhed, at min søn, prins Alexander, og svigerdatter, prinsesse Vesna, er blevet forældre til en smuk lille dreng, prins Marko Aleksandar, som vi byder hjertelig velkommen i vores familie. Enhver fødsel bringer glæde, men at vide at der igen fødes børn af Karađorđević-slægten i vores hjemland, giver mig en endnu større lykkefølelse. Jeg sender mine lykønskninger til forældrene og ønsker dem lykke og godt helbred, og jeg deler min store glæde over endnu en gang at være blevet en stolt bedstefar, udtaler kronprins Alexander, 81, i pressemeddelelsen.
Prins Alexander er den tredje og yngste søn af kronprins Alexander og hans første hustru, prinsesse Maria da Gloria of Orléans-Braganza.
Serbien har ikke længere et regerende kongehus, men den tidligere kongelige familie Karađorđević eksisterer stadig. Landet blev en republik i 1945 efter 2. Verdenskrig, da kommunisterne overtog magten under Josip Broz Tito.
Kronprins Alexander vendte tilbage til Serbien i 2001 efter årtiers eksil og bor nu i det gamle kongelige palads i Beograd.
Selv om der ikke længere er et regerende kongehus i Serbien, omgås den kongelige familie fortsat resten af Europas kongelige. Her ses kronprinsparret til det svenske kongepars guldbryllup i sommer.

Kronprins Alexander og kronprinsesse Katherine til guldbryllup i Sverige.
Foto: Hanne Juul
Det serbiske hof har delt en række søde billeder af det lille ny familiemedlem: