Dansk familie fanget på brændende ferieø: “Det er virkelig sindssygt det her”

En stor røgsøjle kunne pludselig ses i det fjerne, mens en dansk familie lå ved poolen og nød deres sommerferie. Før de vidste af det kom advarslen på telefonen.

Morten Pedersen og hans familie er som mange andre danskere draget sydpå for at nyde sommeren i dejlige solrige omgivelser langt væk fra hverdagens stress og jag.

De var kun lige landet på øen natten til onsdag, før deres ferie tog en dramatisk udvikling.

For mens de lå ved poolen, stod der pludselig en tyk røgsøjle op i det fjerne.

Sådan ser røgen ud fra en brand på Kreta, hvor Morten Pedersen og hans familie befinder sig lige nu.

Familien befinder sig på den græske ferieø Kreta på hotellet Paralos the Maxine Hotel i Agia Galini.

“Vi ligger ved poolen, og så får vi en meddelelse på telefonen, og tænker ikke rigtig videre over det. Så går jeg op på hotelværelset, og så er der bare meget røg” siger Morten Pedersen fra Give til Presse-fotos.dk.

Før familien ved af det, strømmer brandbiler forbi deres hotel. Morten Pedersen når at tælle 20 brandbiler før han stopper med at tælle.

“Vi får at vide, at alle os gæster skal gå ned i receptionen, og der får vi så at vide, at der kommer busser som skal køre os væk” fortæller Morten Pedersen.

Sådan så advarslen ud, som dukkede op på familiens telefoner.

Morten Pedersen fortæller, at brandvæsnet efterfølgende har spærret flere veje i området, så folk kun kan komme ned ad bjerget, hvor røgen kommer fra.

“Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er virkelig sindssygt. Der ligger en lille ø ud fra vores hotel, og den kan vi slet ikke se længere for bare røg.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Her skulle normalt ligge en ø, men den kan ikke ses længere for bare røg, fortæller Morten Pedersen.

Familien ankom til Kreta klokken 02:30 natten til onsdag, og lige nu ved de ikke, om deres sommerferie bliver forkortet eller ej.

“Der er meget trykket stemning. Lige nu afventer vi besked fra hotellet, men hvis situationen udvikler sig, så har vi ikke tid til at vente på de busser”, siger han og tilføjer:

“Vi overvejer lidt at pakke hele lortet og så tage en taxa væk”.

Morten Pedersen fortæller, at alle gæster er blevet sendt op på deres værelser. Familien kan ikke se nogen flammer endnu, da røgen i øjeblikket kun kommer fra toppen og ikke kan ses på bjergsiden endnu..

“Hvis vi begynder at kunne se flammerne, så er vi dem der forduftet. Vi skal ikke stå fanget i ilden”, siger Morten Pedersen.

TV2 skriver onsdag, at der natten til onsdag er sket evakueringer på den græske ferieø Paros som følge af naturbrande. Øen ligger nord for Kreta.

Nu har branden på Kreta så fået ofre.

To brandmænd er omkommet under slukningsarbejdet.

Det skriver de græske medier ProtoThema og Ekathimerini ifølge TV2.

Branden er fortsat ude af kontrol og har forårsaget evakuering af fem landsbyer i området. De lokale myndigheder beskriver branden som “meget farlig”, skriver ProtoThema.

Related Posts

Bil mast sammen i frygteligt uheld: Mindst en person hentet i helikopter

Det er et voldsomt uheld. Nogle gange fortæller billederne mere end ord. Og det her er en af de gange. Flere biler er blevet voldsomt beskadiget efter…

3-årig pige død: Vidner tilbudt krisehjælp efter tragedie ved legeplads

Søndag aften mistede en blot tre år gammel pige livet, da hun faldt ud af et vindue fra fjerde sal i et lejlighedskompleks. Tragedien skete ved en…

3-årig pige død: Vidner tilbudt krisehjælp efter tragedie ved legeplads

Søndag aften mistede en blot tre år gammel pige livet, da hun faldt ud af et vindue fra fjerde sal i et lejlighedskompleks. Tragedien skete ved en…

Bil mast sammen i frygteligt uheld: Mindst en person hentet i helikopter

Det er et voldsomt uheld. Nogle gange fortæller billederne mere end ord. Og det her er en af de gange. (Artiklen fortsætter under billedet) Flere biler er…

Letbane stoppet: Højresvingsulykke

Uhyggelig ulykke standser letbanen En frygtelig ulykke er sket. Første mandag efter skolestart, dagen hvor de fleste vender tilbage fra arbejdet, er der ekstra tryk på trafikken….

Person fundet død

En tragisk hændelse er netop sket i en lille dansk by. Her er en person fundet død på en adresse, hvor politiet lige nu er til stedet….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page