Danmark moser modstander – er én kamp fra VM

Der var stor glæde og begejstring i det danske omklædningsrum efter sejren mod Nordmakedonien, lyder det fra Brian Riemer. Han kan dog også fortælle om et stort fokus på den kommende opgave.

  • Lige nu har vi ikke vundet noget. Vi har spillet en kamp og fået det resultat, vi skal bruge, for at få lov at spille 2. halvleg (playoff-finalen tirsdag, red.). Nu handler det om at restituere, og så handler det om at få gjort arbejdet færdigt, lyder det fra Brian Riemer til TV 2 Sport.

En af aftenens debutanter var Kasper Høgh, og da han var færdig med sin debuttale til resten af truppen, kiggede han forbi TV 2 Sports reporter.

  • Det var min allerstørste drøm. Det var surrealistisk at stå i, og så tror jeg nok, det skal ramme mig på et tidspunkt. Jeg skal lige suge det ind, og så var det sindssygt fedt at vinde 4-0 med boys. Ja … vanvittigt.
  • Du står som lille drenge og får lov at træde ind foran alt det der (Parken, red.). Det er ekstremt.

Christian Nørgaard fortæller, at det i dag tog lidt længere tid end normalt, før de var færdige i omklædningen. Foruden flere debutanttaler havde Morten Hjulmand nemlig også 25-kamps jubilæum.

  • Det var en forløsning, og jeg synes godt, vi må nyde det i aften. Det var en forfærdelig stemning herinde sidst, og det var også ydmygende for os.
  • Nu har vi den her finale foran os, hvor alt skal afgøres, og det glæder vi os rigtig meget til, lyder evalueringen på aftenens fra Christian Nørgaard til TV 2 Sport.

Præcis ligesom Gustav Isaksen lægger Pierre-Emile Højbjerg vægt på, at resultatet i denne kamp var forrygende, men at Danmark endnu ikke er færdige.

  • Min følelse er, at vi spiller en god kamp i dag, men at vi ikke er færdige. Det er tilfredshed over at have overstået første kapitel, og måden vi gjorde det på, ligesom vi kunne give tilbage til Parken, der har givet os en masse så mange gange. Men vi er ikke færdige, slår han fast over for TV 2 Sport – selvfølgelig med henvisning til tirsdagens afgørende playoffkamp.

Den dobbelte målscorer, Gustav Isaksen, har netop været forbi TV 2 Sports mikrofon, og her lagde han ikke skjul på, at han er lettet.

  • Det har været nogle nervepirrende dage og måneder, synes jeg.
  • Jeg har ligget hver aften og tænkt på den her kamp, for det var en stor skuffelse sidste kamp. Men igen … arbejdet er ikke færdigt endnu, det her var første skridt.

Det er en forløsning, og det var en fantastisk fornøjelse at se den her anden halvleg. Vi lukker totalt af, og overall er det en gave for dansk fodbold, at vi vinder på den her måde – i forhold til den afgørende kamp på tirsdag.

Jeg er fortrøstningsfuld. Det må jeg sige.

88′

Isaksen hyldes

Gustav Isaksen bliver kåret til kampens spiller. Det kan man godt forstå efter den anden halvleg, og de to mål han leverede.

Nu er det danske publikum i gang med at synge nationalsangen endnu engang. Det er da skønt.

87′

Flere debutanter på banen

Mikkel Damsgaard har gjort sig arbejde færdigt. Han bliver erstattet af endnu en debutant, hvor Nikolas Nartey kommer ind.

Men vi er ikke færdige med debutanter. Oliver Provstgaard kommer ind i stedet for Christian Nørgaard.

84′

Får vi en scoring mere?

Det er lige nu en kamp, hvor de sidste minutter skal gå, men Danmark kommer afsted igen.

Froholdt bliver nedlagt på kanten af feltet, men fløjten forbliver tavs. Får vi mon en scoring mere at gå hjem på?

83′

Alle vil have Høgh

De danske fans er ellevilde efter Kasper Høgh. “Kasper Høgh, Kasper Høgh, Kaaaasper, Kaaaasper Høgh”, lyder det i Parken.

Fornøjelse.

81′

Debutant modtaget til stort bifald

Så får vi e dansk debutant på banen, og hvilket bifald han får! Kasper Høgh gør sin entre, og det er da noget, de danske fans har ventet på.

Han kommer ind i stedet for Højlund. Også Bah skiftes ud i stedet for Høgsberg.

80′

Danmark er ikke færdige

Danmark har ikke tænkt sig at stoppe med at angribe. Mæhle forsøger sig, men skuddet bliver blokeret.

Nordmakedonien har lagt sig fladt ned. Der er ikke mere at komme efter fra deres vedkommende.

78′

Hvilken anden halvleg

Hvilken anden halvleg i Parken, hvor vi har kunnet varme os på fire scoringer, selv om det er pivhamrende koldt.

Vi har også fået dagens tilskuertal. Vi er samlet 35.746.

75′

Måååål – Danmark i gang med ydmygelse

Alle gode gange fire! 4-0 til Danmark. Målscorer: Christian Nørgaard.

Det sker efter et hjørnespark, hvor det ligner, at den ville gå ind. Men Nørgaard får hovedet på og sørger for, at Danmark er i gang med at ydmyge Nordmakedonien.

74′

Tæt på ny dansk scoring

Hvorfor skyder du ikke, Højlund? Mæhle tackler bolden langt fremme og spiller Højlund fri, men han afleverer den tilbage til backen i stedet for selv at sparke på kassen.

Det var en spildt chance.

72′

Isaksen skiftes ud

Der skulle gå 72 minutter, før vi fik det første gule kort. Det får Elmas efter at have nedlagt Froholdt.

Mens det sker, bliver Isaksen skiftet ud til stort bifald. I stedet kommer Eriksen ind.

70′

Eriksen kaldt hen til bænken

Det begynder at trække op til første danske indskiftning. Eriksen er blevet kaldt hen til bænken. Er det så i stedet for Damsgaard?

70′

Danmark i total kontrol

Danmark er i fuldstændig kontrol, og fansene råber nu efter det fjerde mål, som de plejer.

Er det nu, man skal overveje at spare de vigtigste spillere forud for en finale tirsdag?

68′

Okay, Mikkel Damsgaard har ingen problemer. Han får bolden i venstre side og sætter fart.

Mæhle laver et overlap og får et hjørnespark.

Related Posts

Alt blev gjort klar i weekenden: Dronning Mary dyrker sin store passion i toptunede rammer

Der var fest og farver i Ydre Slotsgård på Fredensborg Slot, da de lokale borgere med åbne arme tog imod kongeparret.Dronning Mary og kong Frederik var dybt…

Det fik Mary til at smile: Nævnte prins Vincent og prinsesse Josephine

Dronning Mary kunne ikke skjule smilet, da prins Vincent og prinsesse Josephine blev nævnt. Kongeparrets to yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine, blev nævnt i borgmesterens…

Lene og Anders Beier kommer med overraskende afsløring: Hun har købt en del af hotellet

Om præcis en uge, mandag 11. maj, åbner Lene og Anders Beier igen dørene til Hotel Edelweiss, når sommersæsonen går i gang. Alt imens ægteparret gør klar…

Mysteriet på Solliden: Victoria och Daniels märkliga uppdelning under påskfirandet på Öland – Hant

Viпdeп piskar iп över de öläпdska alvareп och vårsoleп kämpar för att värma υpp de kυпgliga ägorпa пär kroпpriпsessaп Victoria och priпs Daпiel återigeп har laпdat på…

Misstankarna om drottning Silvia stämmer – bekräftas i SVT

Bilderпa på drottпiпg Silvia, 81, bekräftar det maп läпge aпat. I dag är eп iпteпsiv dag för våra kυпgligheter. Riksmötets öppпaпde samlar kυпgafamiljeп och laпdets politiker υпder samma…

Sofia och Madeleine tog samma beslut under kungens firande – festbilderna avslöjar! – Hant

Det var eп kväll fylld av kυпglig glaпs, historiska möteп och gпistraпde jυveler пär vår sveпska kυпg firade siп 80-årsdag med eп storslageп galamiddag på Kυпgliga slottet…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *