Blev bemærket ved Mary under fødselsdagsfejring: Det er en dronning i sorg

Det var tydeligt, at dronning Mary er i sorg. Sådan lyder det fra BILLED-BLADETs reporter, som var til stede, da kongeparret fejrede dronning Margrethe torsdag.

Glæder og sorger kan følges ad, og sådan må det føles for dronning Mary netop nu.

Torsdag deltog hun i dronning Margrethes store fødselsdagsfejring – blot fem dage efter, at hun mistede sin far, John Donaldson.

John Donaldson døde lørdag, 84 år gammel. Og kort efter oplyste kongehuset om dødsfaldet i en pressemeddelelse, hvor dronning Mary satte ord på sin store sorg.

”Mit hjerte er tungt, og mine tanker er grå. Min elskede far er død. Men jeg ved, at når sorgen lægger sig, vil minderne lyse op, og det, der vil stå allerstærkest tilbage, er kærligheden og taknemmeligheden for alt, han gav mig og lærte mig,” udtalte dronning Mary i pressemeddelelsen.

Det var derfor også en mere afdæmpet dronning, som i dag trådte ud på Fredensborgs slots hovedtrappe med de resterende familiemedlemmer. Det fortæller BILLED-BLADETs udsendte reporter, Ulrik Ulriksen:

– Bare det, at hun var klædt i mørkt fra top til tå var et tydeligt signal om, at det er en dronning i sorg. Men også i sin fremtoning var dronning Mary mere afdæmpet.

– Selv om det jo er dronning Margrethes fødselsdag, fik jeg den fornemmelse, at dronning Mary fik de fremmødtes opmærksomhed og varme – og at hun tog imod den. Der er ingen tvivl om, at der var en forståelse for den sorg, dronning Mary er i, fortæller Ulrik Ulriksen.

Sammen med kong Frederik og dronning Anne-Marie var dronning Mary med på trappen, da hendes svigermor, dronning Margrethe, blev fejret på Fredensborg Slot.

Fejringen bestod i en koncert i indre slotsgård, hvor Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede op. Efterfølgende spiste de kongelige familiemedlemmer en privat frokost.

John Donaldson døde i Hobart på Tasmanien, efter han i længere tid havde været tiltagende mærket af sin alder. Dronningen besøgte senest sin far i marts, hvor de ifølge kongehuset havde nærværende stunder sammen.

Dødsfaldet sker også kort inden, at kongeparrets to yngste børn skal konfirmeres. Fredensborg Slot danner rammerne om prins Vincent og prinsesse Josephines konfirmations på lørdag den 18. april.

Related Posts

Må varme deres hjerter: Blomsterhavet vokser foran kong Haakons og dronning Mette-Marits hjem

Blomsterhavet med omsorgsfulde beskeder og søde tegninger vokser foran kong Haakons og dronning Mette-Marits hjem Skaugum, fortæller BILLED-BLADETs udsendte. Det er en svær og sorgfuld stund for…

Fejrer grev Nikolai på kærlig vis: Grevinde Alexandra deler sjældne private billeder af sine sønner og prins Joachim

Grevinde Alexandra har delt de dejligste billeder af grev Nikolai, grev Felix og prins Joachim i anledning af Nikolais 27-års fødselsdag fredag. “27 looks good on you…

Rørende scener fra Oslo: Tittede pludselig frem i slottets vinduer

Flere skikkelser dukkede pludselig op i vinduerne på det kongelige slot i Oslo på aftenen, hvor kong Haralds kiste blev ført til slottet. Den norske kongefamilie med…

Bente har sagt det længe: Da spørgsmålet blev vendt mod hende, klappede hun i

Bente fra ”Hotel Romantik” har længe peget på det som en mulighed, men hun tør alligevel ikke afsløre for meget, når det kommer til hende selv.Bente endte…

Chocken över avskedet i Bingolotto – talar ut om skiftet efter Lotta Engberg: ”Besviken”

Bingolotto är det program som svenska folket inte verkar bli mätta på! Och det har ju funnits i flera år, närmre bestämt 35 år i rutan. Det…

“I will always love you”: Dronning Sonjas dybt rørende kærlighedserklæring til Harald

Mere rørende kan det ikke blive – dronning Sonja kommer på det, der ville have været hendes og kong Haralds 58-års bryllupsdag, med den største kærlighedserklæring til…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page