
Den traditionsrige årsfest på SDU i Odense får i år kongelig tilstedeværelse, oplyses det i en pressemeddelelse.
Når ansatte og studerende igen i år fejrer årsfest på SDU i Odense, bliver det med en fornem æresgæst.
I en pressemeddelelse oplyser uddannelsesinstitutionen nemlig, at kong Frederik deltager i åbningsceremonien.Festen løber af stablen fredag den 30. oktober, og selv om der i skrivende stund ikke står noget om det i den kongelige kalender, så er det altså nu bekræftet fra anden instans.
Årsfesten i år er noget helt særligt, da SDU i Odense kan fejre sit 60-års jubilæum.
Det kommer til at være rektor Jens Ringsmose og bestyrelsesformand Søren Vilby, der tager mod kong Frederik til årsfesten.