Bar den da hun mistede sin far: Dronning Margrethes smykkevalg sender et diskret budskab til Mary

Kongehusekspert bider mærke i dronning Margrethes smykkevalg. Det må være et diskret budskab til Mary.

Det er ikke alt, de kongelige sætter ord på, men deres smykker taler ofte deres tydelige sprog. Og da dronning Margrethe torsdag valgte at bære sin hesteskobroche på sin fødselsdag, sagde det mere end tusind ord.

Dronningens smykkevalg kan ses som et diskret og anerkendende nik til svigerdatteren, dronning Mary, som blot fem dage forinden mistede sin far, John Donaldson.

Dronningens far, John Donaldson, døde lørdag på Tasmanien, og da dronning Mary trådte ud på Fredensborg Slots hovedtrappe i anledningen af sin svigermors fødselsdag, var det første gang, offentligheden så hende efter dødsfaldet.

Klædt i mørkt fra top til tå stod dronning Mary på hovedtrappen med dagens fødselar, dronning Margrethe, som denne dag havde valgt en broche, som fortæller historien om den kongelige livsopgave men også sin egen sorg.

Den lille broche i rødguld med rubiner og brillanter er et af dronning Margrethes mest omtalte smykker.

Dronning Margrethe fik den lille broche i gave af sin far, Frederik 9., i 1953, da den nye tronfølgelov trådte i kraft, og det stod klart, at hun en dag skulle efterfølge sin far som regent.

Dagen kom i 1972, hvor Frederik 9. gik bort. Og få timer efter dronning Margrethe havde mistet sin far, trådte hun ud på Christiansborg Slots balkon og mødte danskerne. På sin sørgedragt bar hun den diskrete, rubinrøde hesteskobroche.

– Det er en broche, som rummer mange minder, følelser og symbolik. Den fortæller naturligvis om dronning Margrethes store sorg over at miste sin far, men først og fremmest vidner smykket om håb. Hesteskoen betyder ’held’, og der er ingen tvivl om, at smykket har været Frederik 9.s måde at udtrykke sin faderlige opbakning til sin ældste datter, som havde en stor opgave foran sig, fortæller BILLED-BLADETs kongehusekspert Ulrik Ulriksen.

Ifølge Ulrik Ulriksen kan der her drages paralleller til dronning Marys forhold til sin far, John Donaldson.

– På samme vis så vi, hvordan John Donaldson støttede sin datter, dronning Mary, da hun valgte at gifte sig med Danmarks kronprins. Og selv om far og datter til daglig var fysisk langt fra hinanden, har hans støtte været nærværende.

Om dronning Margrethe havde dette i tankerne, da hun på sin fødselsdag tog hesteskobrochen op af smykkeskrinet, ved kun dronningen selv. Men Ulrik Ulriksen bider mærke i smykkevalget.

– Taget smykkets historie i betragtning er det særdeles påfaldende, at dronning Margrethe vælger at bære netop denne broche, mens hendes svigerdatter er i sorg over at have mistet sin far.

– Det er dog ikke altid nemt at afkode de kongeliges brug af smykker. Men med dronning Margrethes sans for detalje og smykkernes symbolik, kan man godt forestille sig, at det er hendes diskrete måde at kommunikere sin støtte og vise sin svigerdatter forståelse, afslutter kongehusekspert Ulrik Ulriksen.

Related Posts

Hur står det till världens bästa Oliver? – Jag mår alltid bra! Jag vet inte varför man ska gå runt och må dåligt. Jag mår tipptopp hela…

Under hösten och vintern är Kristian Luuk ett frekvent ansikte i SVT. På spåret gör ännu en säsong och Kristian sitter som vanligt i programledarstolen, flankerad av…

Det oplyste Fyns Politi fredag eftermiddag.

Et voldsomt frontalsammenstød har fundet sted, hvor en person er kommet alvorligt til skade. Nu melder politiet nyt ud. En mand er alvorligt tilskadekommen efter et voldsomt…

Dronning Mary har stjålet overskrifterne: Nu er der endelig nyt om kong Frederik

Den kongelige kalender har den seneste tid budt på flere opsigtsvækkende nyheder om dronning Mary. Først blev det meldt ud, at hun den 8. – 10. november…

26 år siden: Et sidste farvel til hele Danmarks dronning Ingrid

Den 14. november 2000 fandt dronning Ingrids begravelse sted. Hele Danmarks dronning Ingrid var et ikon for landet og et samlingspunkt for familien. Lige fra hun kom…

Pas på her

Vejdirektoratet advarer om et uheld på Albækvej mellem Havnstrup og Snejbjerg vest for Herning. Uheldet er sket i retning fra Ringkøbing. Der er spor spærret efter uheldet….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page