Anitas hjem var så rodet, at børnebørnene blev væk: Sådan går det efter Vi drukner i rod

I afsnit 3 af ”Vi drukner i rod” på TV 2 kunne man møde Anita Laugesen, som havde ladet rodet i sit hus tage overhånd.

Anita Laugesen var bogstaveligt talt ved at drukne i rod.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det var tydeligt at se, da den 66-årige greenkeeper i golfklubben Storstrømmen inviterede Sara Lygum indenfor i den nye sæson af ”Vi drukner i rod” på TV 2.

Anita boede alene i sit hus i Sakskøbing på Lolland og havde meldt sig til programmet for at komme alt rodet til livs.

Gennem årene havde tingene hobet sig op – i så høj grad, at børn og børnebørn ikke længere havde lyst til at opholde sig der.

  • Det er så længe siden, at jeg har inviteret nogen indenfor. Det er jo flovt, at alting bare flyder og får lov til at ligge stille. Det har bare taget overhånd, erkendte Anita i programmet og tilføjede:
  • Min drøm er, at der kan blive plads til mig i mit hjem. Så jeg kan føle, at her er så rart at være, at jeg også kan invitere børn og børnebørn hjem til mig.

Anita var bange for, at hun ville gå til, hvis der ikke blev ryddet op i hendes liv nu.

Da hele Anitas hus blev pakket ned, resulterede det i ikke mindre end 207 flyttekasser. Og det kom som lidt af et chok for hende.

Det viste sig dog, at hun overhovedet ikke havde svært ved at smide ud og sortere i sine ting, da alle hendes ejendele blev spredt ud på gulvet i hallen.

Da de var færdige, kunne Anitas ting være i 89 flyttekasser.

I mellemtiden havde designeren Lambang Arianto og snedkeren Mia Topp haft travlt med at finde nye og bedre løsninger i Anitas hus.

Resultatet skabte stor glæde hos Anita, som var meget overvældet over, at hun nu fik et helt værelse til sine spirituelle ting, et kreativt rum og en ny sofa i stuen.

Og det vigtigste var naturligvis, at der var ordentligt og ryddeligt i hjemmet.

  • Nu skal folk bare komme, for jeg står med åbne arme, klar til at modtage, udbrød en glad Anita til slut i afsnit 3 af ”Vi drukner i rod”.

Sådan går det nu

Men hvordan går det så i dag? Er det lykkedes Anita at holde orden i huset?

Og ja, det er det! I et interview med TV 2 fortæller Anita, at hendes familie nu jævnligt besøger hende i huset i Sakskøbing, som hun købte i 2017.

”Vi drukner i rod” har ændret hendes liv og har ført til, at barnebarnet Emily og hendes lillesøster har overnattet i huset en gang om måneden, siden optagelserne sluttede.

Nu er rodebunkerne væk, og der er masser af plads til at lege og være kreative.

  • Det er så dejligt, siger en glad Anita Laugensen til TV 2.

Anita fortæller, at hun fylder 67 til næste år og glæder sig til at gå på pension, så hun rigtigt kan nyde sit dejlige – og ryddelige – hjem.

Sæson 5 af ”Vi drukner i rod” sendes på TV 2 og TV 2 Play. Der kommer otte afsnit.

Related Posts

Prinsesse Leonor tabte en af sine mest dyrebare ordener: Far kom hende til undsætning

20-årige prinsesse Leonor havnede i problemer under militærparaden i anledning af Spaniens nationaldag. Alt gik ikke helt som planlagt, da den spanske kongefamilie deltog i markeringen af…

Skete før hun blev dronning: Silvia vendte tilbage til helt særligt sted

Dronning Silvia har netop været i udlandet på en rejse, hvor både fokus var på hende, men også hendes arbejde. Dronning Silvia havde i sidste uge flere…

Kongehus laver flere markante ændringer: Nu er dronning Sonja fjernet

Dronning Sonja kan ikke længere findes blandt kongehusets medlemmer, når man ser på deres hjemmeside. Det er ikke kun kongefamiliens opgavekalender, der viser, at hofsorgen efter kong…

Kærligheden er stor: Dronning Sonja mindedes kong Harald på fineste vis

Halvanden måned efter kong Haralds død besøgte dronning Sonja Nasjonalarkivet, hvor hilsner, breve og børnetegninger efter kongens bortgang vil blive bevaret for eftertiden. Det er omkring halvanden…

Älskade TV4-profilen bekräftar att det är slut. David Hellenius är en av TV4:s riktiga trotjänare och har varit verksam på kanalen i nästan 30 år. Efter en…

Svensk Damtidning möter Marie Mandelmann i ett personligt samtal – berättar om livet, karriären och kärleken till Gustav. Hej Marie, hur mår du i dag? – Jag…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page