
Der opstod ikke romantik mellem Keld og Iben eller Keld eller Annette. Men for nylig har han fået en kæreste.
Der var spænding lige til det sidste i årets udgave af ”Hotel Romantik”, men Keld Sole besluttede at rejse hjem alene, selv om han havde haft nogle gode dage og snakke med både Iben og Annette.
Han var ikke i tvivl om, at det var den rette beslutning.
Annonce
– Jeg var klar over, at der ikke ville blive en afklaring, mens vi var på Mallorca. Det kunne der først komme, når vi var hjemme, så vi var enige om at tage hjem hver for sig, fortæller Keld.
Han har talt med begge kvinder hjemme i Danmark, men der er aldrig opstået romantik. Hvad angår Annette blev Keld klar over, allerede mens tv-optagelserne fandt sted, at de ikke var det samme sted i livet.
Annonce
– Jeg tror ikke, jeg træder Annette over tæerne ved at sige, at det var min oplevelse, at hun ikke var parat til at indgå i et forhold med nogen som helst. Det talte vi meget om dernede, og vi havde en god samtale hende og jeg. Den bragte mange ting på plads. Både over for hendes liv og mit liv og os som et eventuelt par. Allerede der vidste vi godt, at vi ikke skulle være kærester, forklarer Keld.
Annonce
I stedet begyndte han at tale mere sammen med Iben, men heller ikke hun var det rette match, blev Keld klar over.
– Jeg tror, der er for meget fart på mig og mit liv i forhold til Annette og Iben. Jeg har autocamper og tager på festivaler og er frivillig. Jeg har ikke børnebørn og er ikke afhængig af at skulle være sammen med min familie, så jeg kører ud i Europa seks-otte uger ad gangen. Det kan være svært for et familiemenneske at give plads til, og det kan være svært at finde en kvinde, der passer ind i det mønster, forklarer Keld.
Ikke desto mindre er der sket meget, siden optagelserne sluttede, for i dag er han ikke længere single. Keld har for nylig genfundet melodien med en ekskæreste.
Annonce
– Vi havde et forhold i ni måneder. Betingelserne var ikke optimale på det tidspunkt, og jeg var et andet sted i livet. Vi brød op og var helt færdige med forholdet. Ellers havde jeg heller ikke meldt mig til ”Hotel Romantik”. Jeg var helt single og klar, understreger Keld.
For en måneds tid siden stødte han igen på ekskæresten, og så opstod der sød musik.
Annonce
– Vi er et andet sted i dag og ser anderledes på hinanden, siger Keld om kæresten.
De har begge fulgt med i ”Hotel Romantik”, hvor man de seneste uger har kunnet se ham date nogle andre.
– Hun har fulgt med og synes, det var sjovt og modigt gjort. Det har været helt fint, og der har ikke været nogen problemer overhovedet, siger Keld.
Annonce
Han har altid været typen, der helst vil være i et forhold, selv om han også har masser at give sig selv, når han er alene.
– Jeg kan lide kvindeligt selskab – de er ofte klogere end mænd. Hvis der var flere kvindelige ledere, så verden anderledes ud. Det er med stor respekt og kærlighed, jeg taler om kvinder, og jeg vil gerne ud at opleve noget med en kvinde og have noget nærvær, siger Keld.
Annonce
Derfor var det heller ikke nyt for ham at skulle date, da han meldte sig til ”Hotel Romantik”, og selv om han ikke har skullet genopfinde sig selv for at være med i programmet, har han fået meget ud af sin medvirken.
– Jeg har fået så meget kærlighed, nærvær, venskaber, oplevelser og gode, dybe samtaler. Der er kun gode ting at sige om det. Det er en oplevelse, jeg vil tage med mig resten af livet.