Finn Nørbygaard scorer rolle i ny TV 2-serie: Skal spille sig selv

Finn Nørbygaard medvirker som både kilde og skuespiller i den nye dokudramaserie om Stein Bagger – komikeren skal spille sig selv.

Tilbage i 2008 gik IT Factory konkurs med et brag, og mange kender stadig navnet på manden bag det hele, der fik en syv år lang fængselsdom – nemlig Stein Bagger.

Nu er TV 2 på trapperne med en ny serie, der går helt tæt på, hvad der skete.

Der er tale om en eksperimenterende dokudramaserie i tre afsnit, der handler om Danmarks mest berygtede svindler.

– Det er historien om et spektakulært svindelnummer, orkestreret af én enkelt mand i en tid før digitaliseringen, hvor en enorm illusion kunne opretholdes. Det handler om falske underskrifter, Steins hemmelige kontor og er fortællingen om Stein som en visionær superstjerne – indtil det hele kollapsede på et splitsekund, fortæller filminstruktør Christian Sønderby Jepsen i en pressemeddelelse om ”Stein Bagger og grådighedens ansigter”.

Komiker og eksrosker på rollelisten

Serien blander dokumentar og dramatisering, og derfor medvirker både skuespillere og personer, der deler vidnesbyrd fra dengang.

Blandt de medvirkende er Finn Nørbygaard, der selv ved en hel del om IT Factory. Han havde investeret i virksomheden og mistede en kæmpe formue, da virksomheden gik konkurs.

Komikeren medvirker i dokudramaserien som kilde i dokumentaroptagelser, ligesom han også spiller sig selv i enkelte fiktionsscener.

Finn Nørbygaard skal spille sig selv i ny serie om Stein Bagger.

Finn Nørbygaard skal spille sig selv i ny serie om Stein Bagger.

Foto: Per Arnesen/TV 2

Det samme gør sig gældende for det tidligere rockermedlem Brian Sandberg, der i sin tid blev hyret af Stein Bagger som sikkerhedschef, vagt og personlig bodyguard.

Annonce

I hovedrollen som Stein Bagger kan man opleve Kristoffer Eriknauer. Blandt de øvrige skuespillere i den eksperimenterende serie er Peter Mygind og Rikke Bilde.

De tre afsnit af ”Stein Bagger og grådighedens ansigter” kan ses på TV 2 Play fra den 22. februar og på TV 2 fra den 1. marts.

Kristoffer Eriknauer og Peter Mygind er på rollelisten i "Stein Bagger og grådighedens ansigter".

Kristoffer Eriknauer og Peter Mygind er på rollelisten i “Stein Bagger og grådighedens ansigter”.

Foto: Per Arnesen/TV 2

Related Posts

Søs Egelind grinte, da Nikolaj Steen fik rollen: Jeg vidste, han ville være så træls!

Søs Egelind spiller over for Nikolaj Steen i TV 2-serien ”De bedste år”. Da hun fik at vide, han havde fået rollen, kunne hun ikke andet end…

Dronning Margrethe genvinder kræfter og overrasker i Tivoli

Tre uger efter udskrivelsen fra Rigshospitalet, lader dronning Margrethe til at være kommet til kræfter igen. Da hun for 10 dage siden uddelte Prins Henrik Prisen på…

Ældre Sagen roser dronning Margrethe: En ægte “comeback queen” med rollator

Det var en storsmilende og veloplagt dronning Margrethe, der rullede ind i havesalen på Fredensborg Slot, da hun forleden overrakte Prins Henrik Prisen til digter Pia Tafdrup….

Til sommertogt, bryllup og hestevæddeløb: Boateren er sommerens royale hattehit

Et helt særligt hattedesign er et hit blandt de kongelige denne sommer. En hat er både pæn og praktisk: Den skærmer mod solens skarpe stråler, og så…

Medie er ikke i tvivl: Prinsesse Amalia har lært det af dronning Mary

Dronning Mary er kendt for at upcycle sine mange overdådige gallakjoler, og et medie er overbevist om, at Hollands prinsesse Amalia nu gør hende kunsten efter. Hollands…

Nu har alltså kungen lämnat saken till Madeleine att se till att hennes man följer reglerna och visar den respekt som behövs.

Det har gått några månader sedan Chris O’Neill och prinsessan Madeleine blev Stockholms-bor.Nu har Chris blivit tillsagd av kungen. Det har nu gått några månader sedan prinsessan Madeleine,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page