
Kronprins Christian er denne weekend i det jyske, hvor han skal feste med sin deling.
Kronprins Christian tilbringer weekenden i det jyske. Det viser en video, der er dukket op hos Kolding Guiden.
I videoen ser man kronprinsen marchere ned af gaden iført uniform og med en sabel i hånden.
Ifølge SE og HØR er kronprinsen i Kolding, fordi Den Kongelige Livgardes værnepligtige i denne weekend traditionen tro afholder såkaldt Blå Fest i den jyske by.
Festen er en fejring af overgangen fra rekrut og ung soldat til at være garder.
Kronprins Christian, der i disse dage også er regent, gør tjeneste som delingsfører for værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte.