Pia Kjærsgaard politianmelder Højskolen-deltager

Vil ikke have anklager om voldelig adfærd siddende på sig

Pia Kjærsgaard anmelder influencer

Pia Kjærsgaard har anmeldt Afrah al-Jabouri.

Sagen udspringer af anklager fra Højskolen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politikeren Pia Kjærsgaard (DF) skriver onsdag på Facebook, at hun har anmeldt influenceren Afrah al-Jabouri til politiet “for falske anklager mod mig for billedmanipulation og vold”.

– Nok er nok. Selvfølgelig kan jeg ikke stiltiende finde mig i at blive anklaget for vold. Alle, der har medvirket i udsendelsen Højskolen, har afvist disse løgne fra Afrah al-Jabouri.

– Både de medvirkende og folk fra produktionsselskabet, skriver Pia Kjærsgaard.

Andet afsnit af den igangværende sæson af TV 2-programmet “Højskolen” ser altså ud til at få et retsligt efterspil.

8. oktober kunne Berlingske fortælle, at den muslimske influencer Afrah al-Jabouri, som medvirker i programmet, havde anmeldt Pia Kjærsgaard til politiet.

Hævdede at have beviser

Al-Jabouri sagde, at hun fire gange blev skubbet af Dansk Folkepartis tidligere formand under optagelserne til programmet.

Afrah al-Jabouri, der har flere end 67.000 følgere på TikTok, hævdede at have beviser på, at hun var blevet skubbet.

Pia Kjærsgaard har politianmeldt Afrah al-Jabouri.

– Jeg har jo ikke stået og optaget mig selv blive skubbet, men jeg har vidner.

– Politiet kommer til at tale med både selskabet og Pia Kjærsgaard, og der har de jo pligt til at fortælle sandheden, sagde Afrah al-Jabouri til Berlingske.

Pia Kjærsgaard afviste også dengang at have optrådt voldeligt.

Nicolai Würtz fra BBC Studios Nordic Productions, der er programchef for “Højskolen”, sagde tidligere i oktober til Berlingske, at hverken han eller selskabets ansatte kunne genkende påstanden om, at Pia Kjærsgaard skulle have gjort noget, der krævede politiets indblanding.

V-politiker bakker Pia K. op 

Venstres udlændingeordfører, Morten Dahlin, skrev på X, at han som deltager i programmet også var til stede ved det morgenmadsbord, hvor tre af de fire skub skulle være givet ifølge Afrah al-Jabouri.

– Det billede kan jeg på ingen måde genkende. Dårlig stemning? Ja. Vold? Nej! skrev Morten Dahlin.

Pia Kjærsgaard anklagede i afsnittet Afrah al-Jabouri for at dele indhold på TikTok, der sympatiserer med terror.

I afsnittet hev Kjærsgaard billeder af Afrah al-Jabouri frem på sin telefon. Henover billederne var tekster som “Are you a terrorist? – yes” og “Have you ever bombed someone? – not yet”.

Det kan oversættes til “er du terrorist? – ja” og “har du nogensinde bombet nogen? – ikke endnu”.

Afrah al-Jabouri har efterfølgende sagt, at billederne er falske og manipulerede.

Related Posts

Tyve på spil ved Den Kongelige Livgardes kaserne i København

Tyve har været på spil ved Den Kongelige Livgardes kaserne ved Rosenborg i København.  TV 2 Kosmopol, der kalder stedet for et af de mest bevogtede i…

“Jeg har fundet en baby”: Sigtet med overraskende forklaring i retten

En fremmed mand forsvandt mandag pludselig med en barnevogn, hvori der lå en pige på halvandet år og sov. Tirsdag er den 37-årige litauiske mand, der er…

49-årig fængslet for nye overgreb mod børn: Nu leder politiet efter flere mulige ofre

En 49-årig dansk mand er igen havnet i centrum for en alvorlig sag om overgreb mod børn. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger, efter at politiet…

Uforståeligt bestialsk: Projektilet er fundet i offerets baghoved

Det har været en voldsom dag i retten, hvor der er kommet flere vidneforklaringer. Blandt andet har en våbentekniker været på. Retten i dag er markeret som…

Dødsfald: Kjeld Thorst er gået bort

Tidligere AaB-profil Kjeld Thorst er død, 86 år gammel. Han blev i 2000 kåret til Århundredets AaB’er og står fortsat som klubbens mest scorende spiller med 88…

Cihan pyta Hançer, czy Fadime wie już o jej rozwodzie z Melichem. Kobieta odpowiada, że to Melich powinien sam poinformować matkę o zakończeniu małżeństwa. Nie chce brać…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page