En person blev søndag fundet død på sin bopæl på Tuestensvej i Tilst ved Aarhus.
Østjyllands Politi blev tilkaldt som led i den normale procedure.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Politiet rykkede ud med flere patruljer og en indsatsleder, men der er ifølge vagtchef Anders Kragh ingen tegn på noget kriminelt eller mistænkeligt.
Politiet har efterfølgende forladt stedet.
