
Mens romantiske toner flød ud over slotspladsen, opstod der et kærligt øjeblik mellem kong Frederik og dronning Mary.
Der var festlig sommerstemning på slotspladsen ved Graasten Slot fredag over middag, hvor kongeparret traditionen tro overværede det store vagtskifte.
I selskab med prins Gustav, prinsesse Carina og deres to børn trådte de ud på slotstrappen for at se vagtskiftet og paraden.
På et tidspunkt spillede orkesteret det ikoniske The Carpenters-hit “Close to You”, og mens de romantiske toner flød ud over slotspladsen, sneg dronning Mary sig til et intimt øjeblik med sin ægtemand gennem 22 år.

Smilene var store, da kongeparret overværede det store vagtskifte.
Foto: René Schütze
På billeder fra vagtskiftet kan man se, at Mary hviskede noget til sin mand, der brød ud i et grin og måtte holde hånden op for ansigtet for at styre sin grimasse.

Mary hvisker noget, der tydeligvis trækker på smilebåndet hos Frederik.
Foto: René Schütze

I sådan en grad at Frederik måtte tage sig til hovedet.
Foto: René Schütze