
”Sommerdahl”-stjernen Mathias Käki kommer med en afsløring om lille Svend, der spiller hans søn i krimiserien.
Sommerdahl-familien er blevet udvidet med et lille medlem, som indimellem dukker op i krimiserien ”Sommerdahl”.
Det er naturligvis Laura og Benjamins lille søn, Svend, som har været med i flere afsnit af sæson 7.
Der er dog én ting, som måske vil komme bag på seriens fans, når det handler om netop Svend.
Den lille dreng bliver nemlig både spillet af drenge og piger.
I sæson 7 blev Svend spillet af tvillingedrengene Elliot og Elias Pedersen Dinesen i afsnit 1 og 7.
Men i afsnit 4 var det den lille pige Liva Bay Lisborg Nielsen, som spillede Svend på skærmen.
Skal overholde reglerne
Mathias Käki, som spiller Svends far i serien, kommer med en forklaring på, hvorfor drengen spilles af flere forskellige babyer.
Annonce
– Der er jo nogle regler for, hvor længe et lille barn må arbejde. Nogle gange gider de måske heller ikke at smile, når de skal, og så er det meget rart, at man kan skifte lidt imellem dem, fortæller Mathias Käki.
Han har ikke selv børn i det virkelige liv, og derfor har det krævet lidt tilvænning at spille far i ”Sommerdahl”.
– Det er blevet bedre i den her sæson. Jeg kæmpede lidt med det i forrige sæson. Men jeg var heller ikke så børnevant, og jeg følte lidt, at det blev mit ansvar, at barnet reagerede, som det skulle på kamera, forklarer Mathias Käki og fortsætter:
Annonce
– Men nu, hvor jeg har gjort det nogle gange, er det blevet lidt mere ufarligt. Der er også flere af mine venner, som har fået børn, så derfor er jeg blevet lidt mere børnevant.

Mathias Käki til pressemødet på krimiserien “Sommerdahl”.
Foto: Søren Jul Lamberth
I det virkelige har Mathias Käki fundet den store kærlighed med kæresten Line.