Smykkerne talte sit tydelige sprog: Dronning Margrethe havde mor i tankerne

Smykkerne talte sit tydelige sprog: Dronning Margrethe havde mor i tankerne  | BILLED-BLADET

Dronning Margrethe havde formentlig sin mor, dronning Ingrid, i tankerne, da hun kunne fejre sit 25-års jubilæum som protektor for Vallø Stift.

Smykkerne talte sit tydelige sprog, da dronning Margrethe gjorde sin entré på Vallø Slot.

Tilbud på BILLED-BLADET lige nu!

Fredag kunne dronningen fejre sit 25-års jubilæum for Vallø Stift, og det blev markeret med alt fra træplantning til cellokoncert og privat frokost for inviterede gæster. Og under fejringen bar hun smykker, som kan føres tilbage til hendes mor, dronning Ingrid.

Signe Lindkvist til premiere på “Toner fra Badehotellet”

Dronning Margrethe bar et par øreringe af krystal og safirer, der blev udført af jofjuveler A. Michelsen til dronning Ingrid.

Derudover bar dronningen en meget markant broche. Brochen, som er udformet i guld med safirer og brillanter, blev oprindeligt kreeret til dronning Lovisa (gift med Frederik 8.), og senere blev det et af dronning Ingrids mest anvendte smykker.

Både øreringe og broche lod dronning Ingrid gå i arv til sin datter, dronning Margrethe.

Og det kan ikke være tilfældigt, at det netop var disse smykker, dronningen bar fredag, da hun fejrede 25 år som protektor for Vallø Stift.

Dronningen har sans for detaljen og ikke mindst sine smykkers betydning og historie. Og derfor er det nærliggende at tænke, at dronningen har haft sin mor, dronning Ingrid, i tankerne, da hun åbnede smykkeskrinet.

Da dronning Margrethe tiltrådte som protektor i 2001, overtog hun hvervet efter sin mor.

Da Vallø Stift blev grundlagt i 1737, var det også af en dronning – nemlig dronning Sophie Magdalene, som oprettede det med formålet om at støtte ugifte, adelige kvinder samt at udøve socialt arbejde i lokalsamfundet.

I dag holdes formålet stadig i hævd, og Vallø Stift fremmer fortsat en række almenvelgørende formål, hvor kvinders forhold spiller en central rolle i stiftets virke.

I alle årene har stiftet haft en nær tilknytning til kongehuset, hvor en dansk dronning altid har været stiftets protektor. Og da dronning Margrethe efter tronskiftet I 2024 gik fra 81 til 20 protektioner, beholdt hun Vallø Stift som protektion.

Arven efter mor kom også til udtryk, da dronningen i forbindelse med jubilæet plantede et egetræ i slotshaven. For på samme plæne står den rødbladede japanske løn, som dronning Ingrid forærede stiftet i 1995.

Related Posts

Tv-profilen Michael Sjöberg, 35, är död.Han blev känd genom sin medverkan i Unga föräldrar tillsammans med Sindy Niklasson. Tv-profilen Michael Sjöberg blev ett välkänt ansikte efter sin…

In-sted i helt unikt kvarter: Her skal Mary og præsidentfruen spise frokost

Mandag til onsdag efter efterårsferien er kongeparret værter for det vietnamesiske præsidentpar, der kommer på statsbesøg. Dronning Mary og fru Ngô Phương Ly besøger tirsdag den 20….

Gammel tradition i det danske kongehus: Kun særligt udvalgte får muligheden

Når Vietnams præsidentpar, Tô Lâm og Ngô Phương Ly, kommer på statsbesøg i Danmark den 19.-21. oktober, bliver det med en helt særlig kongelig tradition som en…

Nyhed fra kongehuset: Denne detalje mangler vi stadig svar på

Det er netop blevet afsløret, hvordan dagene forløber, når kongeparret tager imod præsidentparret fra Vietnam Tô Lâm og fru Ngô Phương Ly, som kommer til Danmark mandag…

Slipper grebet: Kong Frederik og dronning Mary sender dem alene afsted

Når Vietnams præsident, Tô Lâm, og hans hustru, Ngô Phương Ly, besøger Danmark den 19.–21. oktober 2026, står kong Frederik og dronning Mary klar til at tage…

Afsløret for åben mikrofon: Amalie Klæstrup fra Gift ved første blik deler nyhed

Tv-kendissen Amalie Klæstrup løfter sløret for nyt soloprojekt. Når det kommer til nye udfordringer, ligger Amalie Klæstrup ikke på den lade side. I sidste uge kom det…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page