Lukas Jørgensen og kæresten flytter sammen til udlandet: Det er med blandede følelser

Når Lukas Jørgensen går på banen i den rød-hvide trøje ved EM, er det med meget mere selvtillid, end da han var til sin første slutrunde med landsholdet i 2023.

Den 26-årige stregspiller har fået en større tro på sig selv, efter at han har fået mere ansvar og er vokset med opgaven. Det fortæller han til BILLED-BLADET.

ơDet har også gjort, at han til sommer tør tage springet, når han skifter SG Flensburg-Handewitt ud med den ungarske storklub Veszprém HC.

Alligevel er det med blandede følelser, at han flytter væk fra sin trygge base i Tyskland, hvor han bor sammen med sin kæreste, Emma Rants Andersen.

– Jeg kan både glæde mig virkelig meget, men jeg kan da også være nervøs nogle gange. Det er klart et ønske for mig at prøve at komme lidt længere væk fra Danmark og for alvor lære at mærke og stå på egen ben, fortæller Lukas Jørgensen og sætter flere ord på, hvad der gør ham nervøs.

– Nu har jeg spillet i Flensborg og tidligere i Danmark, og der har jeg nok haft rimelig nemt ved at skabe venskaber og gode relationer. Der har ikke været den store sprogbarriere, fordi der har været mange danskere og skandinavere. Så det med at skulle til Ungarn bliver noget helt andet og en helt anden kultur. Men jeg forsøger at gå ind til det med et åbent sind, og jeg tror, det bliver en stor oplevelse. Heldigvis er det sammen med Emil (Emil Nielsen red.), så jeg har en dansk ven med mig på holdet, siger en fortrøstningsfuld Lukas Jørgensen.

Det giver Lukas Jørgensen endnu mere ro i maven, at hans kæreste Emma er villig til at flytte med ham til Ungarn.

– Det er stort, og det gør det også meget nemmere for mig, at det er noget, vi skal sammen. Det er jeg først og fremmest rigtig taknemmelig for. Det er jeg også for, at hun bor i Flensborg med mig lige nu. For hende ville det være nemmere at bo i Flensborg, så jeg er virkelig glad for, at hun gerne vil gøre det for min skyld, understreger han.

Kæresteparret har da også allerede store planer for deres tid i Ungarn.

– Vi har planer om at spille golf sammen. Hun kan også godt lide at være aktiv og har altid dyrket sport. Det er faktisk hende, der introducerede mig til det, og så er jeg begyndt at tage det en smule mere seriøst. Jeg synes, det er rigtig sjovt. Det er en god måde at få et frirum i en travl hverdag, fortæller Lukas Jørgensen.

Related Posts

København: 14-årig pige voldtaget i aftenmørket på offentlig bænk

En 32-årig mand med et syrisk navn er netop blevet kendt skyldig i voldtægt af en 14-årig pige. Voldtægten blev begået ude i offentligheden – nemlig i…

Breaking: Politiet bekræfter – Lig fundet i vand

Torsdag aften er et lig fundet i et dansk farvand. Politiet har bekræftet hændelsen overfor Presse-fotos.dk. Et lig er torsdag aften blevet fundet ved en dansk fjord….

Billedet går lige i hjertet: Uhelbredeligt syge Troels Mylenberg omgivet af hustruen og deres fire børn

TV 2-værten Troels Mylenberg havde hele familien med til en reception for at fejre udgivelsen af sin nye bog. Det har været en bevægende dag for Troels…

Martin Järborg har blivit indragen i ett infekterat bråk på TV4. Martin Järborgs första säsong som programledare för Robinson i TV4 blev en stökig historia. Flera deltagare…

Kristin Kaspersen visar upp lyckan – efter bilderna i TV4:s Let’s Dance. Kristin Kaspersen har under sin karriär medverkat i en rad olika program. Men det finns…

Trissvinnaren Gunnar Schwartz avslöjar kraven som hans vänner ställt på honom. Vissa får träffa Fru Fortuna lite oftare än oss andra. Till den kategorin hör Gunnar Schwartz….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page