Uniformen-stjernen Mathilde Arcel er gået i sine kendte forældres fodspor: De har aldrig presset mig

Mathilde Arcel, der spiller politieleven Liv i DR-serien ”Uniformen”, er vokset op i skuespilbranchen og er fulgt i sine forældres fodspor.

Æblet falder ikke langt fra stammen, når det gælder den 29-årige skuespiller Mathilde Arcel.

Hun er en af de unge, fremadstormende stjerner, som man kan opleve i DR-serien ”Uniformen”, hvor hun spiller politieleven Liv.

Mathilde Arcel spiller rollen som politieleven Liv i DR-serien ”Uniformen”.

Hendes karakter kommer fra en anti-politi familie, der ikke støtter hendes beslutning om at blive politibetjent. Men i det virkelige liv er det komplet modsat. Mathilde Arcel er nemlig vokset op i skuespilbranchen.

Hendes far er instruktøren Mikael Fock, 72, mens hendes mor er skuespilleren Nastja Arcel, 62, som blandt andet spillede Ingeborg i tv-serien ”Bryggeren” og medvirkede i filmen ”Kongekabale”, som er instrueret af hendes kendte lillebror, Nikolaj Arcel.

Vokset op med Daimi og Jytte

Mathilde Arcel er gået i forældrenes fodspor og har elsket at vokse op i branchen.

– Min far er teaterinstruktør, og det har været magisk at være med ham til prøver på teaterforestillinger, som han har instrueret. Jeg har især været med inde på Riddersalen, et magisk lille teater, som Jytte Abildstrøm ejede, fortæller Mathilde Arcel til BILLED-BLADET og bryder ud i et smil:

– Så jeg er vokset op med Daimi og Jytte og har gået rundt i garderoberne. Teateret har en helt særlig magi for mig, men jeg har også været på turné med min mor. Det har været sindssygt sjovt.

Gode råd af forældrene

Mathilde Arcel var kun omkring 11 år gammel, da hun landede sin første tv-rolle. Det var som pigen Mille i tv-serien ”Mille” i 2009.

– Det var det sjoveste, jeg nogensinde havde prøvet. Jeg elskede at have kolleger, at skulle leve op til forventninger og møde ind og have lært mine replikker, siger en begejstret Mathilde Arcel.

Hun har altid fået masser af opbakning hjemmefra, men har aldrig følt noget pres.

– Mine forældre har altid været gode til at give råd. Men de har ikke prøvet at påvirke mig i nogen retninger, og det er virkelig rart. De har hverken sagt, at det er en god eller dårlig idé at blive skuespiller. Jeg har jo set, hvordan det er på godt og ondt, konstaterer Mathilde Arcel.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-10/20260205_MHO4548.jpg

Related Posts

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Flemming Østergaard elsker at være oldefar Foto: Jesper Sunesen Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev…

De spiller bedste venner i Sommerdahl: Sådan er André Babikian og Peter Myginds forhold i virkeligheden

”Sommerdahl”-stjernen André Babikian sætter ord på forholdet til Peter Mygind, som spiller hans bedste ven på tv. Det er ikke kun på skærmen, at Peter Mygind og…

Prins Joachim rørt til tårer: Det går lige i hjertet

Prins Joachim og komtesse Athena. Foto: Jay Mallin Den stolte far kunne ikke skjule sin stolthed over komtesse Athenas på hendes store dag. Selvfølgelig var prins Joachim…

Benedikte Thoustrup i strikkjole og med eksklusiv taske fra italiensk luksusmærke

Grev Nikolais kæreste havde valgt et helt særligt outfit i anledning af komtesse Athenas konfirmation.Komtesse Athena og prinsesse Marie var ikke de eneste kvinder, der havde valgt…

Thomas Evers Poulsens mor har varige mén efter alvorlig ulykke

To år efter lastbilulykken kæmper hun fortsat med følgerne Det er over to år siden, Jonna Poulsen blev slæbt flere meter under en lastbil i en voldsom…

Kongehuset deler herlige billeder fra komtesse Athenas konfirmation

Kongehuset har netop delt en række billeder fra komtesse Athenas konfirmation, der fandt sted lørdag i Washington D.C. Georgetown Lutheran Church i Washington D.C. dannede lørdag den…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *