Pigen blev efter ulykken hastet til sygehuset
En 10-årig pige blev tirsdag morgen ramt af en lastbil i en højresvingsulykke på Carl Jacobsens Vej i Valby.
Pigen var ved bevidsthed, da politiet ankom.
Hun er efterfølgende kørt til hospitalet og er uden for livsfare.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 08.22.
Det var her på Carl Jacobsens Vej i Valby den 10-årige pige blev ramt af lastbilen tirsdag morgen.
Pigens forældre er underrettet.

Vejen blev spærret i forbindelse med ulykken.