Troels Mylenberg efter hårdt kræftforløb: Wilmer er min bedste ven

Troels Mylenberg efter hårdt kræftforløb: Wilmer er min bedste ven

TV 2 News-værten Troels Mylenberg tøver ikke et sekund med at kalde familiens treårige Golden Retriever, Wilmer, for sin bedste ven.

– Vi er jo sammen rigtig meget, og Wilmer er min hund. Jeg møder aldrig om morgenen de dage, hvor jeg er på arbejde. Jeg møder til middag i Odense, så jeg er altid hjemme om formiddagen, og der er det kun mig og Wilmer. Særligt i de perioder, hvor jeg har været syg, fandt jeg ud af, hvor meget naturen betyder, og at jeg kan gå med min hund. Det har virkeligt været godgørende, fortæller Troels Mylenberg, 55, som bor med familien på Thurø ved Svendborg. 

Artiklen fortsætter under billedet:

– Wilmer er ikke ovenpå i soveværelserne, og han sover ude i gangen. Det har han altid gjort. Men han må gerne være i sofaen.
Foto: Klaus Bo Christensen

Troels er igen at finde bag nyhedsdisken efter en langt og hårdt kræftforløb. For et år siden fik han konstateret en tumor på tyktarmen, som først medførte kemo, så operation for tarmstop, som betød en stomi, og derefter en hård omgang kemo igen med kraftige bivirkninger. 

Troels var i lange perioder helt drænet og tabte sig, men operationen fik al kræft – og stomien – væk, og en afsluttende kemo-behandling fik ham helt tilbage. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Familien rykkede tæt sammen om Troels i hans lange sygdomsforløb, som varede næste trekvart år, og Wilmer veg ikke fra hans side. 

– Hvis jeg ikke havde haft en hund, var jeg ikke kommet ud hver dag. Og der var en, som altid var glad. Han kunne helt klart mærke, at noget ikke var, som det skulle være. Jeg var igennem en kæmpe operation og kom hjem med et kæmpe sår med metalclips i. Der kunne han mærke, at han ikke skulle sætte potterne op på mig. ”Far har det ikke så godt, så jeg skal lige være lidt nænsom”, uden at jeg skulle sige noget.

Troels og Wilmer kører ud til Thurø Rev og går ture med Wilmers veninde Rita og hendes ejer John Vilhelmsen, som er gift med Annette Vilhelmsen

Thurø Rev ved Svendborg Sund er parrets foretrukne sted for lange gåture. 

– Der er her, Wilmer og jeg kommer ud hver dag. Han er jo min bedste ven, så når vi går rundt herude, så føles det som om, at vi snakker om vind og vejr, de store og de små ting. Han løber bare rundt og hygger sig og synes, det er fantastisk herude i naturen, fortæller Troels.

– En gang legede Wilmer og Rita her ved det elektriske hegn, og Wilmer fik skubbet Rita ind i hegnet, så hun fik stød. I lang tid efter var hun bange for ham, så vi fik hjælp af en hundehvisker, som fik hende vænnet fra det, så de kunne lege sammen igen. Det var trist både for os og Wilmer, at hun ikke ville lege med ham. Men nu er de bedste venner igen.

– Før ham havde vi Basse, en Berner Sennen, som blev 11 år og døde i efteråret 2021. Så gik der lige et år, før vi fik overtalt mine kone, Lis, til, at vi skulle have hund igen. Vi ville gerne have en, der er lidt mindre end Berner Sennen, og så endte vi med en ”dansk standard-hund”. En hund skal have en vis størrelse, og da jeg var barn, havde vi altid Berner Sennen, det var hunden for mig. Vi går ikke op i race, så da vi skulle have Wilmer, skulle det bare være en hyggelig, nem og familievenlig hund. 

Troels Mylenberg og Lis har fire børn i alderen 17 til 25 år – kun den yngste bor stadig hjemme. Men det er ikke noget problem at skulle lufte hund klokken 6. 

– Sådan er Wilmer ikke. Han vågner først, når vi vågner. Han er virkelig en præmiehund, hvad det angår. Og så tigger han ikke, for vi kunne ikke drømme om at give ham noget ved bordet. Han er på tørkost og får nogle gulerødder en gang imellem. Så har han det bedst.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Related Posts

Nya bilden på Silvia, 81 – så är vi inte vana att se henne

Drottning Silvia visar upp en ny sida av sig själv under statsbesöket i Polen.Drottning Silvia, 81, och kung Carl Gustafs, 79, statsbesök i Polen har lidit mot sitt slut. Men…

Ny stor Rasmus Seebach-musical: Kendisdatter på rollelisten

Østre Gasværk Teater har i september premiere på en ny, stor musical skrevet af bl.a. Rasmus Seebach. I september 2026 slår Østre Gasværk Teater dørene op til…

23-årig kæreste fik nok: Rasmus Nøhr forladt

Kernefamiliedrømmen er knust. 54-årige Rasmus Nøhr og 23-årige Agnes Gjetting er således fortid som kærester. – Jeg kan bekræfte, at vi ikke er sammen længere, men har…

Mette Sommer deler trist nyt: Har mistet ufødt barn

Den tidligere “Bachelorette”-deltager Mette Sommer er i sorg, efter hun har haft en spontan abort. Som influencer er Mette Sommer normalvis meget aktiv på Instagram, men de…

Har holdt på hemmelighed i fem måneder: Frederik Haun med vild overraskelse til Morten Kjeldgaard

Morten Kjeldgaard var målløs, da Frederik Haun afslørede en stor hemmelighed, som han har gået med i fem måneder. – Hvis du fucking har købt en flagstang,…

I dag sker det: Dennis Knudsen på anklagebænken for bestikkelse

I dag risikerer Dennis Knudsen en ny plet på straffeattestenI dag tager Dennis Knudsen plads på anklagebænken ved retten i Roskilde. Her risikerer han en fængselsstraf, hvis…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *