
Et af Per Pallesens børnebørn dukkede op på skærmen i sæson 7 af TV 2 Charlie-serien ”Sommerdahl”.
Dan Sommerdahl og hans team på politistationen i Helsingør fik til opgave at opklare endnu et mord i den solbeskinnede by i søndagens afsnit af TV 2 Charlie-serien ”Sommerdahl”.
I afsnit 3 så man chefefterforskeren og hans makker Flemming forhøre sig hos en række personer på en campingplads.
Blandt dem var en gruppe unge fyre, som var i gang med at spille et spil udenfor.
Og en af dem har en særdeles kendt familie.
Den lyshårede fyr i gulgrønne shorts og bar overkrop er nemlig Per Pallesens barnebarn.
Har en kendt familie
Det fremgik af rulleteksterne, at den unge fyr ved navn Kaj blev spillet af Sylvester Pallesen.
22-årige Sylvester Pallesen er søn af skuespilleren Trine Pallesen og barnebarn af skuespillerne Per Pallesen og Kirsten Peüliche.
Her ses Sylvester med sin mor og morfar på den røde løber i 2024.
Kendt bonusmor
56-årige Trine Pallesen har sønnen Sylvester og datteren Mathilde fra ægteskabet med filmfotografen Bo Tengberg.
Hendes eksmand, Bo Tengberg, er i dag gift med Mette Frederiksen. Sylvester Pallesen er dermed statsministerens bonussøn.
Sæson 7 af krimiserien ”Sommerdahl” sendes søndage på TV 2 Charlie.