
“Kærlighed ved første hik”-skuespilleren springer ud i noget nyt.
Hun blev kendt som skuespiller, og de seneste år har der også stået forfatter på Sofie Lassen-Kahlkes CV.
Nu skal hun til at skrive noget helt nyt på.
På Instagram skriver hun nemlig, at hun med glæde og stolthed kan fortælle, at hun er trådt ind i bestyrelsen på Bellevue Teater.
Det er 32 år siden, Sofie debuterede i “Vildbassen”, og siden har vi set den i dag 46-årige skuespiller i mange produktioner på både skærmen og på scenenkanten.
Nu skal hun “på den anden side”.
Hun fortæller, at hun er kommet på Bellevue fra barnsben, og at netop dette teater har en speciel plads i hendes hjerte.

Sofie Lassen-Kahlke var kun 14 år, da hun medvirkede i “Vildbassen”, hvor hun spillede overfor Robert Hansen.
Siden har hun medvirket i blandt andet “Krummernes Jul” samt “Kærlighed ved første hik”-serien. Vi har også set hende i “2900 Happiness” og i et hav af produktioner på scener – senest i “Skønheden og udyret – The musical” i rollen som Mrs. Potts.
I 2023 debuterede hun som krimiforfatter med romanen “Adams arv”.
Sofie Lassen-Kahlke er, udover sin karriere som skuespiller, uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, hvilket hun trækker på i sine krimier, hvor hovedpersonen ofte er tilknyttet advokatverdenen.