
Torsdag sagde familien et sidste farvel.
En trist nyhed er landet.
Den tidligere tv-vært, der i dag arbejder som bestyrelsesformand i Smilfonden, meddeler på Instagram, at hun har sagt et sidste farvel til sin far.
Den seneste uge har hun tilbragt sammen med familien i sit barndomshjem i det nordjyske. Sammen har de brugt den sidste tid sammen med deres far og mand, som nu ikke er her længere.
Torsdag sang de ham god sidste rejse under åben himmel med udsigt til de søer, som han holdt meget af.
Det oplyser Sisse Fisker i opslaget på Instagram, hvor hun også fortæller, at de sang “Forårsdag” af Anne Linnet.
Selvom den seneste tid har været hård for familien, så har de heldigvis også nydt tiden sammen samt mindedes de gode tider.