
Denne weekend byder på et interessant program for kong Carl Gustaf, der håber på flere gode oplevelser både lørdag og søndag. Sygdom betyder dog, at han nok skal sænke sine forventninger en smule.
Sveriges kong Carl Gustaf får ifølge planen masser af frisk luft i denne weekend.
Kongen har både lørdag og søndag ifølge det svenske kongehus’ hjemmeside meldt sin ankomst til Svenska Skidspelen i Falun, hvor der er verdensklasse-skiløb på programmet.
Kong Carl Gustaf er kæmpe sportsfan, så han ser frem til at følge de svenske langrendsstjerner i aktion.
Desværre er det dog ikke alle topnavnene, som stiller til start.
Ramt af sygdom
Sygdom har ramt et par af de blågule profiler hårdt.
Det skriver mediet Svensk Damtidning.
På grund af forkølelse går den olympiske guldvinder Ebba Andersson glip af weekendens World Cup-konkurrence i Falun, hvor kongen altså er til stede.
Edwin Anger, som er en af de skiløbere, der var til OL i Milano/Cortina, er også tvunget til at trække sig på grund af sygdom – en øreinfektion.
Kongen skal derfor følge et skilandshold uden Edwin Anger og Ebba Andersson, og det må ærgre Carl Gustaf en smule…for at sige det mildt.