- mar. 2026
Prinsesse Claire under begravelsen mandag.
Foto: Nicolas Maeterlinck/AFP/Ritzau Scanpix
Belgiske prinsesse Claire dukkede mandag op til begravelse i Bruxelles, hvor hun viste operasangeren José van Dam den sidste respekt.

Klædt i sort og med sorgfuld mine deltog prinsesse Claire af Belgien i José van Dams begravelse.
Det skriver Point de Vue.
Vælg dit abonnement på BILLED-BLADET
Operasangeren José van Dam gik bort den 17. februar, 85 år gammel, og katedralen var stuvende fuld, da han mandag blev mindet i Bruxelles.

José van Dam havde en nær tilknytning til kongefamilien, som især beroede på hans tætte venskab med enkedronning Fabiola (1928-2014). Derudover beundrerede de hans stemme, og det førte til, at han i 1998 blev adlet og fik titlen baron, ligesom han året efter sang han ved kong Philippe og dronning Mathildes bryllup.
Prinsesse Claire repræsenterede kongefamilien under begravelse.
”Det var derfor ikke overraskende, at prinsesse Claire var ivrig efter at være til stede den dag, upåklagelig klædt i sit elegante sorte sæt fremhævet af en treradet perlekæde. Hun kom for at klappe en sidste gang,” beretter Point de Vue.
I selskab med en række kunstnere havde hun taget plads på forreste række for at vise den afdøde operasanger den sidste respekt.
Begravelsen fandt sted i St. Michael og St. Gudula katedralen i Bruxelles.
Den belgiske prinsesse Claire er gift med prins Laurent og er dermed svigerinde til kong Philippe.