
Michael og Katrine fra DR-programmet “Gift ved første blik” har truffet en stor, fælles beslutning.
“Gift ved første blik”-ægteparret Michael og Katrine har taget en stor, fælles beslutning, der kommer til at ændre deres hverdag.
Kathrine og Michael blev i sin tid stormende forelsket i DR-programmet “Gift ved første blik” i 2018, hvor de for rullende kameraer sagde “ja” til hinanden.
Sidenhen er parret blevet forældre til to piger, Leonora og Marina, og de har sammen skabt deres egen lille familie.
Men nu har parret i fællesskab truffet en stor beslutning.
Katrine har nemlig sagt sit job op, så hun kan hjemmepasse parrets yngste datter, Marina, der er 10 måneder gammel.
Det skriver Katrine i et opslag på Instagram.
– Det føles som den helt rigtige beslutning, selvom det også er angstprovokerende ikke at have en fast indtægt, skriver Katrine i osplaget, hvor hun tilføjer, at datteren skal starte i institution den 1. august, og derefter vil familien se, hvad Katrines arbejdsliv bringer.