
Det kan være hårdt at stå foran et stort publikum, og vejrværten Louise Gade Sig har ikke altid haft det lige let med at levere, når mange kigger på.
Louise Gade Sig, der er journalist og tv-vært på DR vejret, har ikke altid haft det lige let med at stå og levere foran mange mennesker.
Det er naturligvis et stort problem, når man er på skærmen, og ca. en halv million seere kigger med.
Nervøsitet har tidligere været et stort tema for Louise Gade Sig.
Det går helt tilbage til folkeskoletiden.
Dengang var hun et meget genert barn, og Louise kan stadig huske ubehaget og følelsen af et sug gennem hele kroppen, når hun stod foran sin klasse og skulle fremlægge.
Den særlige og meget ubehagelige følelse lagrede sig i kroppen.
Usikkerheden tog Louise med sig ind i voksenlivet.
Og da Louise blev vejrvært, blev nervøsiteten desværre vækket til live igen.
Det blev et kæmpe problem for hende, hvilket hun fortæller om til mediet Journalisten.
Men så blev hun stædig og besluttede sig for, at problemerne med nerver ikke skulle have lov at ødelægge muligheden på tv.
I den forbindelse fik Louise flere gode råd og det bedste råd, hun fik, var virkelig et helt specielt et af slagsen.
– Et af de bedste råd, jeg fik, var at glemme den halve million seere og i stedet forestille mig, at jeg kun talte til min søde mor, fortæller Louise Gade Sig.
Annonce
Det hjalp at flytte fokus på denne måde og fylde hovedet og hjertet med noget godt og trygt.
I dag elsker Louise at være på, og selvom hun kan blive spændt, så er det ikke på en måde, så det hæmmer hendes præstation.
Nej, i stedet så bliver hun faktisk skarpere, føler hun selv.