
Kong Frederiks navn spiller ind i navnene på de to nye beboere i de kongelige stalde.
Mandag kunne kongehuset offentliggøre, at de kongelige stalde har fået to nye beboere, som nu er blevet navngivet.
Dronning Mary har haft æren, og de navne, der er blevet fundet frem til, er da heller ikke helt tilfældige.
De to heste har nemlig fået navnene Flik og Flak.
Begge hestes navne starter med F, og det er der en særlig grund til ifølge kongehuset.
– Navnene giver god mening, da Flik og Flak har samme forbogstav som kongen, og de er de første nye heste efter tronskiftet, skriver kongehuset i et opslag på Instagram.
Det er da heller ikke første gang, at kongehuset har heste ved navn Flik og Flak. Også i Christian 10.’s tid var der et hestepar med præcis de navne.
Christian 10. var konge af Danmark i 1912-1947 samt dronning Margrethes farfar.
Flik, Flak og Flikflak
Udover denne gode historie, så fik kronprins Christian faktisk en pony i dåbsgave af regeringen og Folketinget, som fik navnet Flikflak.
De nye hestenavne er dermed nøje velovervejet. Man kan sige, at de nye hestes navne går op i en kongelig treenighed med kongens forbogstav, Christian 10. heste og kronprins Christians dåbsgave.
Udover de sjove navne er der også en anden særlig ting ved netop disse to heste.