Fem skulpturer af billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba er på auktion til tårnhøje beløb. Kong Frederik ejer et af hendes kunstværker.

Alt blev analyseret ned til mindste detalje, da kong Frederik den 31. december 2024 satte sig ved sit skrivebord på Amalienborg for rullende kamera.
Forventningerne til hans første nytårstale var enorme, og foruden selve talens indhold, blev også hans kropssprog og alt omkring ham analyseret, for intet var tilfældigt på den store aften.
På kongens ene side stod en stor buket med blandede, hvide blomster. På den anden side var der en skulptur af billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba, der stjal billedet.
Hun levede fra 1911-1984 og var en markant skikkelse på sit felt. Derfor skal man også have rigtig mange penge op af lommen, hvis man vil gøre sig håb om at erhverve sig en af de fem skulpturer fra hendes hånd, som nu er på auktion.

Samlingen består af fem bronzeskulpturer, og særligt den ene af dem vil mange genkende. Den hedder ”De fire kontinenter”, og det var et mindre eksemplar at netop denne skulptur, som kong Frederik havde stående på skrivebordet til sin første nytårstale.
Abonnement på BILLED-BLADET! Spar op til 50%
Netop den skulptur er den af de fem kunstværker, som har fået den højeste vurdering. Af en pressemeddelelse fra auktionshuset Bruun Rasmussen fremgår det, at ”De fire kontinenter” fra 1978 er vurderet til 250.000-300.000.
Derfor må det også antages, at den mindre skulptur i samme model, som kong Frederik har, er ganske mange penge værd.
De øvrige bronzeskulptures vurderede værdi kan ses herunder:
“À l’écoute du silence. Hommage a Steingrim Laursen”, 1969. Vurdering: 150.000-200.000 kr.
“Maskeskulptur”, 1939. Vurdering: 125.000-150.000 kr.
Uden titel, 1959. Vurdering: 100.000-125.000 kr.
Lille maske. Vurdering: 15.000-20.000 kr.
Liveauktionen finder sted den 10. marts. Allerede nu kan man by online.