
Emil Bergholt blev far sent lørdag aften.
Og søndag formiddag lyder det på landstræner Nikolaj Jacobsen som om, at han derfor er klar til kampen mod Tyskland mandag.
– Emil kommer tilbage på hotellet senere i dag. Hvornår styrer han selv, lyder det.
Landstræneren har tidligere joket med, at han havde bedt Emil og kæresten Astrid om at få fødslen ordnet på en hviledag, så han ikke ville misse nogle kampe.
På den måde endte timingen helt perfekt.
– Jeg har også sendt en besked og rost Astrid mange gange og sagt, at hun starter inde næste kamp, griner landstræneren.