
Kirsten Schwalbe.
Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Snart kan man følge Kirsten Schwalbe i et program på TV 2 Play.
Den 10. marts 1914 kom Kirsten Schwalbe til verden – og hun er her endnu!
Tirsdag kan Danmarks ældste nulevende person fejre sin fødselsdag, der denne gang er den 112. af slagsen.
Selv om hun er den ældste i landet, har hun det strålende. Ifølge TV MIDTVEST bor hun stadig i sit eget hjem i Struer, hvor hun klarer hverdagen selv med et par daglige besøg fra hjemmehjælpen.
I år er desuden et helt særligt år for alderspræsidenten. Det er nemlig i år, hun kan få titlen som den ældste dansker nogensinde, der har levet hele sit liv her i landet.
På nuværende tidspunkt tilhører rekorden Karla Lindholm Jensen fra Herning, der blev 112 år og 217 dage. Hun døde i 2020. Det betyder, at Kirsten Schwalbe kan få den særlige titel den 13. oktober.
Abonnement på BILLED-BLADET
Til april kan man igen opleve den livsglade Kirsten Schwalbe i programmet “Kirstens vilde år”, som sendes på TV 2 Play.
– Det er aldrig for sent at have det sjovt, heller ikke når man er den ældste i Danmark, står der blandt andet i programbeskrivelsen.
Det er TV MIDTVEST, der det seneste år har besøgt Kirsten Schwalbe hver måned, så hun kunne få nye oplevelser. Det er der kommet fire afsnit ud af og de har premiere i næste måned.