Premiere på filmen “Paradis” i Dagmar Teatret.

Danske kendisser tropper op i hjertet af København.
Onsdag aften er der premiere på den danske film “Paradis” i Dagmar i hjertet af København.
Spar op til 50% på BILLED-BLADET
En del kendte er mødt op for at støtte deres kolleger og se filmen, der tidligere i år vandt den prestigefyldte hovedkonkurrence, Nordic Competition, på Göteborg Film Festival.

Esben Smed og Danica Curcic spiller hovedrollerne Mikkel og Louise, der tager på en velfortjent all inclusive-ferie til en spansk ferieø sammen med deres to døtre Sille og Ella.

Omgivelserne inviterer til en uges afslapning med palmetræer og et lyseblåt Atlanterhav i horisonten.
Men virkeligheden bliver en anden, da familiens ferieparadis afbrydes af både med flygtninge, der sejler ind på badestranden.
Da parret ved et uheld påkører en afghansk flygtning, som efterfølgende opsøger dem på deres hotel, kommer deres velmenende humanistiske værdier på prøve, og parret stilles over for spørgsmålet: Hvad vil det egentlig sige at være et godt menneske?
Du kan se aftenens gæster i galleriet øverst i artiklen.