
Dronning Mary fik spontant kram af sin gode veninde Helle Krasnik Trolle under vildt vinder-øjeblik ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fredag.
Jublen var stor i Jyske Bank Boxen i Herning fredag eftermiddag, da den danske stjernerytter Cathrine Laudrup-Dufour red sig til en sikker førsteplads i topkonkurrencen Nordentoft CDI5* Grand Prix (GP) – ECCO FIVE STAR DRESSAGE ved Dansk Varmblods Hingstekåring.

Stående bifald
Også dronning Mary, der sad blandt publikum, reagerede begejstret på de flotte danske point med stående bifald.
Hendes ligeså ridesports-interesserede veninde Helle Krasnik Trolle delte Marys store glæde over den sikre sejr og gav sin kongelige veninde et spontant kram.
