
Tv-parret Frederik Haun og Morten Kjeldgaard blev forhindret i at deltage ved TVPRISEN fredag aften, hvor de vandt en pris. Nu sætter Frederik Haun ord på, hvad det betyder.
Fredag aften blev årets bedste tv-programmet hyldet, da TVPRISEN 2026 løb af stablen.
Og her var det tv-kendisserne Frederik Haun og Morten Kjeldgaard, der løb afsted med en af aftenens store priser nemlig prisen for bedste karakterdrevne program.
De vandt med DR-serien “Far, far & børn”, hvor man følger deres kamp for at blive forældre.
Desværre måtte parret melde afbud til den store prisfest, da de blev forhindret i at deltage, fordi de har været på ferie i Thailand, og her tog hjemturen noget af en drejning, da urolighederne i Mellemøsten forsinkede deres tur hjem til Danmark.
Lørdag kan parret dog fortælle, at de i går landede i Danmark til den bedste nyhed om, at de havde vundet prisen, og det er de meget taknemmelige for, fortæller Frederik Haun på Instagram.
Annonce
– Hvor er det vildt. Det er vi bare mega, megaglade for, jubler Frederik Haun.
Han takker desuden produktionen bag programmet og hylder deres graviditetsvært Nanna, som har gjort det muligt at få deres drøm til at gå i opfyldelse.
Nanna og hendes mand, Frederik, var tilstede ved TVPRISEN fredag aften og kunne tage imod prisen.