Ekspert om kongehusets atypiske udmelding: Det må skyldes sikkerhedsmæssige årsager

I stedet for at offentliggøre det fulde program for kongeparrets statsbesøg i Australien, vil kongehuset opdatere løbende. Og det er atypisk. Det bemærker kongehusekspert Marianne Singer, som ikke er i tvivl om årsagen.

Et længeventet statsbesøg er lige rundt om hjørnet.

Lørdag indleder kong Frederik og dronning Mary deres statsbesøg i Australien – dronningens fødeland og det land, hvor parret mødte hinanden for 26 år siden.

Kongeparrets private tilhørsforhold gør statsbesøget ekstra særligt, og nu kan vi se, hvordan det kommer til at forløbe – eller næsten…

For kongehuset har fredag offentliggjort programmet, men hvor de plejer at lægge hele programmet til frit skue på deres hjemmeside, er det ikke tilfældet denne gang.

Foreløbigt kan man kun se planen for lørdag og et programpunkt for søndag.

”Programmet opdateres løbende,” melder kongehuset ud.

Kongehusekspert Marianne Singer bemærker også den atypiske procedure.

– Det er anderledes, at kongehuset offentliggør programmet lidt ad gangen, lyder det fra kongehuseksperten, som også kommer med et bud på en forklaring:

– Da det ikke er en tilgang, som vi plejer at se, kan jeg ikke forestille mig andet end, at det er værtslandet, Australien, som har anbefalet kongehuset at gøre det på denne måde. Og det gør de højst sandsynligt af sikkerhedsmæssige årsager.

I december blev Australien ramt af terrorangrebet på Bondi Beach i Sydney, hvor to gerningsmænd skød og dræbte 16 mennesker. Angrebet rystede landet.

– Terrorangrebet er stadig tæt på, og det påvirker hele sikkerhedsniveauet. Dertil kommer den højspændte verdenssituation, som gør, der også på et overordnet plan er flere sikkerhedsmæssige hensyn at tage, lyder det fra Marianne Singer.

Der er dog ingen grund til bekymring, mener hun.

– Sikkerheden omkring kongeparret er i top. Og det gør jo også, at statsbesøget kan afvikles, som det skal.

Kong Frederik og dronning Mary er fredag rejst mod Australien. Det fremgår af kongehusets kalender, hvor kronprins Christian står opført som regent.

Statsbesøget begynder lørdag den 14. marts og varer til og med den 19. marts.

Related Posts

Ny stor Rasmus Seebach-musical: Kendisdatter på rollelisten

Østre Gasværk Teater har i september premiere på en ny, stor musical skrevet af bl.a. Rasmus Seebach. I september 2026 slår Østre Gasværk Teater dørene op til…

23-årig kæreste fik nok: Rasmus Nøhr forladt

Kernefamiliedrømmen er knust. 54-årige Rasmus Nøhr og 23-årige Agnes Gjetting er således fortid som kærester. – Jeg kan bekræfte, at vi ikke er sammen længere, men har…

Mette Sommer deler trist nyt: Har mistet ufødt barn

Den tidligere “Bachelorette”-deltager Mette Sommer er i sorg, efter hun har haft en spontan abort. Som influencer er Mette Sommer normalvis meget aktiv på Instagram, men de…

Har holdt på hemmelighed i fem måneder: Frederik Haun med vild overraskelse til Morten Kjeldgaard

Morten Kjeldgaard var målløs, da Frederik Haun afslørede en stor hemmelighed, som han har gået med i fem måneder. – Hvis du fucking har købt en flagstang,…

I dag sker det: Dennis Knudsen på anklagebænken for bestikkelse

I dag risikerer Dennis Knudsen en ny plet på straffeattestenI dag tager Dennis Knudsen plads på anklagebænken ved retten i Roskilde. Her risikerer han en fængselsstraf, hvis…

Der venter kongeparret en helt særlig modtagelse

Kong Frederik og dronning Mary starter deres statsbesøg i Australien ved Uluru, hvor de modtages af oprindelige folk. Besøget inkluderer en rundvisning og traditionel dans, og afsluttes…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *