
I dag, torsdag, fejrer Flemming Østergaard diamantbryllup med sin hustru, fri Inge.
60 år er der gået, siden de sagde ja til hinanden.
Det skriver Flemming Østergaard selv på Facebook.
Her skriver han, at de nok i sin tid havde forestillet sig en anderledes fejring:
“Ikke med den store fest for familien og vores mange venner, som vi måske gennem livet havde forestillet os – men stille og roligt på plejehjemmet Rude Skov, hvor Inges Alzheimers sygdom desværre sætter sine begrænsninger. Men jeg vil gøre mit yderste for, at det alligevel bliver en god dag,” skriver han.
Flemming Østergaard og fru Inge.
Han skriver, at hans har haft mange rejsedage og meget tid væk fra hjemmet, og at det siger meget om Inge, at hun har stået ved hans side i de 66 år, de har dannet par.

Opslaget er et rent kærlighedsskriv til Inge.
Don Ø skriver, at Inge er det bedste, der er sket for ham, og at han er heldig, at han har fået lov at elske hende et helt liv – på trods af bitterheden over den uretfædige sygdom.
Og så afslører han, at han har fået en hilsen fra den anden side af jorden.
“Selvom Frederik i øjeblikket er i Australien, har han husket dagen og sendt os en hilsen. Det værdsætter vi,” skriver han.