
Der hænger det sødeste familiefoto på kong Willem-Alexanders kontor.
Traditionen tro modtog kong Willem-Alexander tirsdag formændene for de parlamentariske grupper i Repræsentanternes Hus. Det skete hjemme på Huis ten Bosch.
I den anledning har det hollandske kongehus delt billeder, hvor man kan se Willem-Alexander tage imod regeringsrepræsentanterne i sit kontor på slottet.
Men det er detaljerne i baggrunden, der vækker størst opsigt.
På væggen hænger der nemlig et stort portræt af kongens fire største kærligheder: Hustruen dronning Maxima samt parrets tre døtre, Amalia, Alexia og Ariane.
Der har tidligere været glimt af det fine familiefoto, og det er også tydeligt, at billedet blev taget, da døtrene var små.
I dag er prinsesse Amalia 22 år, mens prinsesse Alexia er 20 og prinsesse Ariane er 18 år.
Kong Willem-Alexander tog imod Chris Stoffer, formand for SGP, Mirjam Bikker, formand for Kristelige Union, Jan Struijs, formand for 50PLUS samt Henri Bontenbal, formand for CDA.