Camilla Ottesen ville ikke selv afsløre det: TV 2 røber nyt om boligprogram

Camilla Ottesen har ikke selv villet afsløre, hvilket nyt TV 2-program, hun skal være vært for. Men nu er der alligevel nyt om det nye job.

Camilla Ottesen har haft travlt, siden hun sammen med Thomas Evers Poulsen scorede en andenplads i den allersidste sæson af ”Vild med dans”.

Få dage efter finalen havde hun første arbejdsdag som vært på ”Ordet er mit”, som hun sidenhen har haft travlt med at optage.

Men der er mere nyt på vej fra den 53-årige tv-vært. For et par uger siden afslørede hun ved uddelingen af Årets Optimist, at hun skulle være vært på et helt nyt TV 2-program, men også at hun ikke kunne afsløre mere.

De færreste får muligheden: Royale eksperter afslører detaljer fra interview med prinsesse Marie

Men nu står det klart, at der er tale om et boligprogram.

TV 2 søger medvirkende til et nyt format, der lige nu har titlen ”Delehus”, og som programmets navn antyder, handler det om danskere, som gerne vil bo tæt sammen med andre. Det kunne være venner, kærestepar, søskende eller flere generationer af en familie, som gerne vil bo under samme tag.

Abonnement på BILLED-BLADET

Man kan tilmelde sig programmet, hvis man allerede har fundet det delehus, man gerne vil omdanne til to boliger, eller hvis man stadig er på jagt efter det helt rigtige sted. Man kan også være med, hvis man allerede bor et sted, som man gerne vil omdanne til to hjem.

“Det kan være svært at se, hvordan man kan omdanne en eksisterende bygning til to nye mindre hjem, men her kommer vi til undsætning. Så drømmer du om mere fællesskab eller at bevare i stedet for at bygge nyt og samtidig spare penge – så er det jer, vi leder efter!”, skriver TV 2, der er på udkig efter medvirkende, som har mod på et stort boligprojekt.

Læs mere om, hvordan man tilmelder sig, her.

Det er langt fra første gang, Camilla Ottesen står i spidsen for et boligprogram. Gennem mange år var hun vært på ”Boligkøb i blinde”, hvor hjem blev forvandlet til drømmeboliger. Tidligere har Camilla Ottesen også lavet ”Ønskehaven”, hvor det var haven, der fik en overhaling.

Det vides endnu ikke, hvornår der er premiere på ”Delehus”.

Related Posts

Vi sender søndag morgen live fra kæmpe begivenhed i Canberra: Kongeparret bliver modtaget for fuld musik

Det bliver på fornem manér, at kongeparret modtages i Canberra i Australien. Vi sender fra kl. 07.30 live fra den officielle modtagelse af kong Frederik og dronning…

Troels Lyby har sønnen med på rejsen til verdens ende: Her er alle hans fire børn

Troels Lyby er far til børn, og deres alder spænder over knap 20 år. I årtier har man kunnet opleve Troels Lyby i et væld af roller…

Udfordret dronning Mary: Havde ”hemmeligt våben” klar

Dronning Mary blev mødt af nogle små ”udfordringer”, da hun lørdag blev budt velkommen i Australien. Men hun havde et ”hemmeligt våben” klar. Kong Frederik og dronning…

Kong Frederik og dronning Marys statsbesøg i Australien: Traditionel velkomst ved Uluru

Til lyden af taktfaste bankestokke og sang er kong Frederik og dronning Mary blevet budt velkommen til Australien med en særlig og traditionel dans. Lørdag eftermiddag lokal…

Malte Ebert forladt af kæresten: – Det er hardcore

Det er ikke altid lige let at skulle undvære hinanden, når karrieren kører, men Malte Ebert og Didde-Mie Lykke From får det bedste ud af detDer er…

Här råkar drottning Silvia avslöja det privata – när hennes mobil filmas

Drottning Silvia fångas på film under statsbesöket i Polen – och hennes mobil syns tydligt.Drottning Silvia och kungen har tre dagar i Polen i bagaget, och resan har dokumenteras väl,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *