Mette Abildgaard var splittet, da hun blev ringet op af kongehuset

Mette Abildgaard var blandt de mange, som i sidste uge var inviteret til aftenselskab af kongeparret. En uge forinden blev hun ringet op af hoffet.

Fredag i sidste uge skulle have været en helt stor aften for Folketingets medlemmer, som var blandt de mange, der var inviteret med til aftenselskab på Christiansborg Slot.

Kongeparret skulle have været værter, men dagen inden blev det hele aflyst som følge af valgudskrivelsen.

Mange havde brugt lang tid på at forberede sig på hofballet – enten ved at finde den helt rigtige kjole eller øve trinene til les lanciers.

Mette Abildgaard og hendes mand, Jens Jacob Juulsager, var gået i gang med træningen, da hun modtog et opkald en uge inden festen.

– Jeg blev ringet op af et nummer, jeg ikke kendte. Det var en venlig medarbejder fra hoffet. De ringede og informerede om, at vi skulle danse i kvadrille med kongeparret. Det var jeg meget taknemmelig for, at hun nævnte, for der blev skruet gevaldigt op for træningen derefter, fortæller den konservative politiker til BILLED-BLADET.

Det var en stor ære at få den opgave, men beskeden var ikke kun forbundet med forventningens glæde.

– Jeg var meget splittet. På den ene side var jeg megaglad, for det var en kæmpe oplevelse for livet og en kæmpe ære på mange måder. På den anden side gik jeg lidt i panik. Jeg har ikke danset lanciers siden gymnasiet, og selv om vi havde øvet lidt, sad den ikke lige i skabet. Så det var en blanding af begejstring og panik. Der skulle trænes flere timer, før jeg kunne gå ind til den aften og nyde den, og man skulle også tænke på, at man skulle have fin kjole og sko på, siger Mette Abildgaard, der nok havde valgt en lidt mindre fyldig kjole, hvis hun i bedre tid havde vidst, at hun skulle danse lanciers med kongeparret.

Related Posts

Med sin folkkära persona är Lasse Kronér ett namn som ofta står högt på listan när våra mest älskade tv-program ska hitta rätt gäster. Under åren har…

Pontus Gårdinger och Amelia Widell har gjort slut. Det avslöjar Amelias syster Amanda Schulman i ett inlägg på Instagram.– Det som jag nu är extra glad för,…

Hej Marie, hur mår du i dag? – Jag mår jättebra. Jag har precis haft personalmöte. Vad har du alltid i ditt kylskåp? – En god, lagrad…

Anna Lindmarker är ett välbekant ansikte på TV4 och tillbringade hela 25 år på TV4Nyheterna. Men så kom dagen då hon var tvungen att lägga nyhetsdojorna på…

Bianca Ingrosso har träffat kärleken Fernando Funke Cuesta. Nu berättar hon om de utseendeförändringar hon gjort efter att de träffats och vad han föreslog henne att göra….

Margrethes gave til børnebørnene: Jeg har gjort som så mange andre bedstemødre

Dronning Margrethe har siden den spæde ungdom fundet ro i kreativiteten. Vi ser tilbage på nogle af de kongelige øjeblikke, BILLED-BLADETs læsere gennem tiden har været mest…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page