Prins Joachim overrasker: Comeback på racerbanen

LÆS OGSÅ: Rig og fri: Prins Joachim lever livet uden for Danmark

Det er ingen hemmelighed, at der er masser af benzin i det blå blod, der flyder i prins Joachims årer.

Og nu bliver der åbnet op for et bemærkelsesværdigt comeback bag rattet for den danske prins, som i de seneste år ikke har været meget på racerbanen.

Det skriver Billed-Bladet på baggrund af en pressemeddelelse fra Selected Car Racing.

SE og HØR har efterfølgende også modtaget pressemeddelelsen med overskriften “Selected Car Racing får royalt islæt”.

Her fremgår det, at prins Joachim og Cortina Racing-vennerne Oscar Davidsen Siesbye og Martin Berner fra den kommende sæson bliver en del af Danmarks største motorsportsteam, Selected Car Racing.

Og der er store ambitioner for teamet.

  • Vi har fortsat en klar målsætning om at præge dansk motorsport gennem en både stærk og bred indsats, siger Henrik Lundgaard, teamchef for Selected Car Racing, og fortsætter:
  • Da der åbnede sig en mulighed for at indlemme Cortina Racing i vores team, blev vi hurtigt enige om en aftale, fordi de tre kørere kommer med præcis den blanding af passion og tårnhøje ambitioner, som kendetegner vores team.

På det medfølgende billeder sidder den danske prins og vennerne og storsmiler, mens de underskriver kontrakten med racerholdet.

Cortina Racing med H.K.H. Prins Joachim i spidsen har gennem mere end to årtier markeret sig stærkt i dansk historisk motorsport. Teamet blev grundlagt i 2002, hvor det hele begyndte relativt beskedent, men Cortina Racing udviklede sig hurtigt til et professionelt og respekteret team, når der blev kørt historiske løb på de nordiske racerbaner.

Racerholdet var genstand for TV3-dokumentaren “Cortina Racing – blåt benzin i blodet” i 2011.

Teamet stiller fortsat til start i den klassiske Ford Lotus Cortina, selvom de altså nu kører for Selected Car Racing.

  • Vi ser Selected Car Racing som et super ambitiøst team, som vi meget gerne være en del af, siger Oscar Davidsen Siesbye på vegne af de tre kørere.
  • Vi kommer til at bidrage med den dedikation og det humør, som altid har kendetegnet Cortina Racing. Samtidig glæder vi os til at få en masse ny inspiration fra alle de topengagerede folk, der tegner Selected Car Racing.

I de seneste år har prins Joachim været bosat i udlandet – først Paris i Frankrig og siden Washington i USA, hvor han er udstationeret som forsvarsindustriattaché. Den stilling blev for nylig forlænget indtil udgangen af august 2027.

Siden flytningen til USA har der ikke været meget plads i kalenderen til racerløb for prins Joachim, men ifølge pressemeddelelsen er det planen, at holdet stiller til start ved Classic Race i Viborg til maj. Her vil prins Joachim deltage, hvis ikke arbejdet i Washington forhindrer ham.

Derudover er trioens løbsprogram endnu ikke fastlagt.

Related Posts

Breaking: Politiet bekræfter – Lig fundet i vand

Torsdag aften er et lig fundet i et dansk farvand. Politiet har bekræftet hændelsen overfor Presse-fotos.dk. Et lig er torsdag aften blevet fundet ved en dansk fjord….

Billedet går lige i hjertet: Uhelbredeligt syge Troels Mylenberg omgivet af hustruen og deres fire børn

TV 2-værten Troels Mylenberg havde hele familien med til en reception for at fejre udgivelsen af sin nye bog. Det har været en bevægende dag for Troels…

Martin Järborg har blivit indragen i ett infekterat bråk på TV4. Martin Järborgs första säsong som programledare för Robinson i TV4 blev en stökig historia. Flera deltagare…

Kristin Kaspersen visar upp lyckan – efter bilderna i TV4:s Let’s Dance. Kristin Kaspersen har under sin karriär medverkat i en rad olika program. Men det finns…

Trissvinnaren Gunnar Schwartz avslöjar kraven som hans vänner ställt på honom. Vissa får träffa Fru Fortuna lite oftare än oss andra. Till den kategorin hör Gunnar Schwartz….

Mette-Marit har inga planerade kungliga uppdrag på flera månader. Drottningen rehabiliteras fortfarande efter sin lungtransplantation. Nu ger hovet nya besked om den långa frånvaron. Kung Haakon går…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page